Coronapandemien rammer også dansk modeindustris nr. to, DK Company, i år.
Den omsætningsfremgang på en halv mia. kr., der var lagt an til, er forduftet, og regeringens hjælpepakker tvang topchefen, Jens Poulsen, til at dele medarbejderne op i et A- og et B-hold – dem, der var afgørende nødvendige, og dem, der i den helt ekstraordinære, usikre situation måtte sendes hjem for at trille tommelfingre.
Men ved fælles hjælp og lidt held – mere om det senere – er det lykkedes at manøvrere, så DK Company alligevel kommer ud af 2020 med et endog ganske pænt overskud. Og direktøren fastslår, at koncernen står stærkere nu end før coronaen.
“Vi var nærmest paniske i starten. Men vi blev tvunget ud i at lave en masse forandringer, som har været rigtig gode
Jens Poulsen, topchef, DK Company
“Vi var nærmest paniske i starten. Men vi blev tvunget ud i at lave en masse forandringer, som har været rigtig gode. Det har vist sig, at corona var en gave pakket i rigtig grimt papir,” siger Jens Poulsen.
Han fortæller, at helt i starten, da ingen vidste, hvor hårdt det ville ramme, og hvor længe butikkerne – DK’s egne og kundernes – skulle være lukket ned, tog de fire ejere væk for at få ro til at tænke.
Mens bestilte varer væltede ind fra leverandørerne – men ingen kunder kunne eller ville tage imod eller betale det, de havde bestilt, sad ejerne i et sommerhus.
På et tidspunkt kom der melding om, at kunder måtte lukke, og tilgodehavender på 20 mio. kr. blev tabt på én dag. Det var aldrig sket før – og heller ikke siden. “Vores værdier har bestået. Vi har klaret det sammen og skabt fire gange win-win – leverandører, kunder, medarbejdere og ejere. Alle har givet og taget – og taget hensyn, flyttet ordrer, ventet på betaling osv.” “Vikanklare os med mindre. Vi behøver ikke rejse tre eller fire hver gang. Alt behøver ikke være dyrt og flot.” “Helt basalt: Taknemmelighed. Det så sort ud – men det er gået, de fleste overlevede.”
Ejerne udtænkte tre scenarier – slemt, værre og værst – og anede ikke, hvor det skulle ende. Men heldigvis gik det ikke så galt. Her kommer det med heldet ind. Allerede i maj begyndte detailhandelen at lukke op rundt om, så der kom lidt gang i pengestrømmene igen. Anden bølge af coronaen kom først nu og ikke i august, så salget kunne holdes i gang.
mio. kr. tabte DK Company på én dag i starten af coronapandemien, da alt endnu var panik
Og held i uheld: Det var varer til efterårs- og julehandlen, som DK Company kun med besvær kunne sælge ind til butikker og forhandlere tilbage i starten af coronaen, så der er faktisk færre varer i butikkerne nu under anden bølge, end der kunne have været.
“Corona har øget vores effektivitet i år og ikke mindst fremadrettet. Vi rejser mindre, sparer, hvor vi kan, hele vejen rundt. Går det godt, er der i hvert fald i vores branche en tendens til, at så stiger omkostningerne også meget hurtigt. Og vi har i år lært, at vi i vores iver for at vokse hidtil er løbet efter en masse tom omsætning – varer, du ikke tjener tilstrækkeligt meget på,” fastslår Jens Poulsen.
“Vi står bedre efter at have smidt nogle kilo
DK Companys direktør, Jensen Poulsen
Han nævner modeindustriens ekspresvarer som eksempel. Hvis salget af en vare går rigtig godt, bestiller man ofte ekstra til meget hurtig levering. Det er dyrere end den normale proces, hvor der bestilles mange måneder før levering.
“Bestiller du f.eks. 1000 bluser til ekspreslevering, så får du måske solgt 400 eller 500 til fuld pris. Men resten er man nødt til at sælge til dårligere og dårligere priser. Så når de alle er væk, havde det måske været bedre slet ikke at bestille de 1000 ekstra,” siger han.
Så nu tænker designerne også mere på at lave tøj med en længere holdbarhed rent modemæssigt. De skal ikke gå af mode så hurtigt. Der laves også mindre omfattende kollektioner med færre varianter end tidligere.
“Det er alt sammen rigtig fornuftigt. Det er også mere bæredygtigt. Så vi skal ikke tilbage til processer og vaner fra før coronaen, i hvert fald kun en lille del af vejen. Får vi vacciner og undgår nye, store nedlukninger, så tror jeg, vi får et godt 2021. Vi vil profitere af den slankekur, vi blev tvunget på. Vi står bedre efter at have smidt nogle kilo,” fastslår han.