Catacap har i kapitalfondskredse fået en del røg og kritik for ikke at have solgt én eneste virksomhed. Kritikken har været berettiget, fordi det er først, når en kapitalfond sælger en virksomhed med fortjeneste, at den beviser, at den kan finde ud af håndværket.
Nej, selskabet Mobylife gik konkurs i foråret 2020, da coronakrisen brød ud, og det lukkede ikke ligefrem ned for snakken i branchen. I maj i år solgte kapitalfonden både Skybrands og busselskabet HB-Care til Dantaxi, men begge exits var handler til under 500 mio. kr. Med milliardsalget af Casa A/S stempler ni år gamle Catacap nu for alvor ind med en kongeinvestering, der alene sikrer investorernes penge i fonden Catacap I.
Det er f.eks. de institutionelle danske investorer Danica Pension og Dansk Vækst Kapital, men også en lang række institutionelle udenlandske. Desuden har Catacaps fire partnere, Vilhelm Hahn-Petersen, Jens Hahn-Petersen, Rasmus Lokvig og Peter Ryttergaard, investeret for egne penge.
Catacap overtog en stærk virksomhed med en god kultur og de rigtige mennesker. Under Catacaps ejerskab har man cementeret, at forretningsmodellen, en kombination af ejendomsudvikling og totalentreprise, har været den rigtige. Catacap har så været med til at styrke organisationen, den har forbedret en lang række processer og skabt grundlaget for en skalering.
Da Catacap overtog majoriteten i Casa A/S, var Michael Mortensen adm. direktør og havde en stor stjerne blandt medarbejderne. Derfor løb man også lidt af en risiko, da man skiftede ham ud med Torben Modvig og fjernede en kulturbærer fra den daglige drift. Men den manøvre ser ud til i den grad at være lykkedes.