ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg-boss: "Du kan have pengene i lommen, men noget andet er at købe noget, der er attraktivt”

Carlsberg er under Cees t’ Harts ledelse blevet mere balanceret i forhold til markeder, gælden er banket i bund, indtjeningen stiger støt og væksten er høj i det vigtige asiatiske marked.

Det er med andre ord en trimmet organisation, der har det økonomiske overskud til at slå til, når muligheden byder sig. Torsdag udnyttede Carlsberg netop den gode form til at købe de resterende 25 pct. af bryggeriet Cambrew i Cambodia. Og mere kan være på vej.

Virksomheder
Succes i Kina og populære specialøl løfter Carlsberg

“Nu er vi i stand til og har råd til at foretage den slags investeringer. Når vi kan se en fordel i købe op, så gør vi det,” siger topchef Cees t’ Hart.

Han satte sig i direktørstolen tilbage i 2015 og i 2016 lancerede han den strategi, der i år har katapulteret aktiekursen op i rekordniveauer og gjort Carlsberg til en forretning, der både vokser på toplinjen og på bundlinjen. Det hele blev skudt i gang af en massiv sparekur under navnet “Funding the Journey”, hvor hver en sten blev vendt for at gøre organisationen langt mindre omkostningstung.

Det endte med besparelser på over to mia. kr. Det var udgangspunktet, da andet led i Cees t’ Harts masterplan begyndte at udfolde sig i form af planen “Sail 22”, hvis mål er at gøre organisationen mere profitabel.

En opjustering på indtjeningen kom i hus mandag og torsdag leverede bryggeriet en handelsopdatering, der viste en organisk omsætningsvækst på 3,1 pct. for kvartalet. Det var sjette opjustering under Cees t’Harts ledelse. Væksten for året er i høj grad præget af en stærk udvikling i Asien og ikke mindst på baggrund af bryggeriets evne til at sælge mere fad- og specialøl, som voksede 12 pct. i kvartalet.

Gælden er banket ned
Carlsbergs rentebærende gæld har fået et solidt nøk nedad. Ifølge årsregnskabet for 2015 var gælden på 30,9 mia. kr. og ifølge halvårsregnskabet sommeren 2019 var gælden banket ned på 18,9 mia. kr.

“Vi fokuserer meget på vores organiske vækst gennem Sail 22 programmet. Men hvis en købsmulighed dukker op, så har vi nu midler til at investere i den slags muligheder,” slår han fast.

Cees t’ Hart vil ikke sætte fingeren på, hvor i verden det kunne være oplagt at købe op og understreger, at der er stor forskel på de enkelte markeder. Carlsberg har de seneste år i særligt grad øget sin ejerandele i visse bryggerier, som eks. i det portugisiske bryggeri Super Bock og det græske bryggeri Olympic, men har ikke i haft den helt store pung oppe af lommen i længere tid.

Virksomheder
Carlsberg vil vokse yderligere i Asien: Køber resten af bryggeri i Cambodia

“Det er fair at sige, at der er ikke så mange selskaber til salg. Du kan have pengene i lommen, men noget andet er at købe noget, der er attraktivt.” siger Cess t’ Hart.

Carlsberg købte allerede i 2005 halvdelen af aktierne i det cambodianske bryggeri Cambrew, og i august sidste år øgede det danske selskab ejerandelen til 75 pct. I meddelelsen fra Carlsberg torsdag oplyses prisen på det forestående opkøb ikke, men ifølge årsrapporten for 2018 betalte Carlsberg 1.3 mia. kroner, da bryggeriet købte 25 pct. af Cambrew tilbage i august 2018. Cambrews største ølmærke er Angkor Premium Beer og selskabet producerer også Pepsi i Cambodia.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis