ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Succes i Kina og populære specialøl løfter Carlsberg

Spændingen op mod torsdagens regnskab for tredje kvartal fra Carlsberg var på forhånd sivet en anelse ud, da bryggeriet allerede mandag leverede en opjustering. 

Det skete på baggrund af en stærk udvikling i henholdsvis Vesteuropa og særligt i Kina.

Der ventes fortsat efter kvartalsopdateringen en organisk vækst i driftsindtjeningen på omkring 10 pct.

Virksomheder
Carlsbergs indtjeningsmaskine fortsætter ufortrødent, mens konkurrenterne snubler

Omvendt ændres forventningen til valutakursernes påvirkning på driftsresultatet. Der ventes nu en positiv effekt på 150 mio. kr. mod før 100 mio. kr.

Omsætningen voksede organisk 3,1 pct. for kvartalet, som er præget af en stærk udvikling i Asien og ikke mindst på baggrund af det danske bryggeris evne til at sælge mere fadøl og specialøl, som voksede 12 pct. i perioden.

"Vi er tilfredse med, at vi har været i stand til at levere solid omsætningsvækst i kvartalet på trods af, at det forgangne år er vanskeligt at sammenligne med. Særligt Asien fortsætter med at præstere godt,” siger Cess t' Hart.

Nettoomsætningen i Asien, som i år har været det store væksteventyr for Carlsberg, steg 14 pct. I selskabsmeddelelsen fremhæver Carlsberg særligt udviklingen i Kina, Laos, Malaysia, Singapore og Vietnam. 

Kina er den store historie i år for Carlsberg, hvor to af de bærende søjler i ledelsens strategi for alvor er kommet i spil og vist sig at virke. Satsningen på specialøl er slået igennem på det kinesiske marked og så har Carlsberg gået målrettet efter de kinesiske storbyer i forbindelse med den såkaldte “Big Citi”-strategi. 

I Kina voksede volumenerne med 6 pct.
 
Carlsbergs akilleshæl 
Carlsbergs kroniske hovedpine siden det enorme opkøb af Scottish & Newcastle i 2008 har været den østeuropæiske forretning. I særlig grad markedet i Rusland, hvor Carlsberg er markedsleder med en markedsandel på omkring en tredjedel. Den del af forretningen klarede sig dårligere end ventet i tredje kvartal af 2019.

Penge
Carlsberg-konkurrent mistede 125 mia. kr. i markedsværdi

Østeuropa-divisionen kom ud af kvartalet med en omsætning på 3271 mio. kr. mod 3156 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Analytikerne havde ventet en større fremgang.

“Vores opjustering af indtjeningen tidligere på ugen er endnu et bevis på eksekveringen af Sail 22 og en konsekvens af vores forbedrede geografiske tilstedeværelse, hvor solid indtjening
i Kina og Vesteuropa mere end opvejer de udfordringer, som vi har i Rusland,” forklarer topchefen i en kommentar i forbindelse med regnskabet. 

Seks opjusteringer fra t' Hart


Opjusteringen var den anden i år og sjette siden topchef Cees t' Hart tog tøjlerne i 2015. 

Opjusteringen og det solide regnskab fra Carlsberg er interessant set i lyset af, at konkurrenterne snublede i den forgangne uge.

AB Inbev måtte fredag justere forventningerne i nedadgående retning, mens også det hollandske bryggeri Heineken kom i modvind, da selskabet onsdag sænkede forventningerne til væksten.

Det gav bange anelser om, at Carlsberg muligvis heller ikke ville komme helt i mål med forventningerne. Det blev gjort til skamme.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis