ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsbergs indtjeningsmaskine fortsætter ufortrødent, mens konkurrenterne snubler

Mens verdens to største bryggerier i den forgangne uge leverede skuffende regnskaber, der fik investorerne til at kvittere med kursklø, er stemningen anderledes god i Carlsberg. 

For anden gang i år og for sjette gang under topchef Cees t' Harts lederskab opjusterer Carlsberg. 

Det meddeler selskaber i en kortfattet fondsbørsmeddelelse mandag eftermiddag, hvor Danmarks største bryggeri forklarer, at det er solid økonomisk medvind i særligt Kina og Vesteuropa, der er så stærk, at det opvejer for det problematiske russiske marked. 

Virksomheder
Carlsberg opjusterer forventningerne til 2019 - aktien stiger

Bryggerikoncernen forventer nu, at driftsresultatet vokser med omkring 10 pct. organisk for året. Tidligere ventede Carlsberg en “høj encifret” organisk vækst i driftsresultatet.

“Vi er meget tilfredse med, at vi er i stand til at levere den anden opjustering i år som følge af solid indtjeningspræstation i Vesteuropa og Kina,” siger Cees t' Hart i den eneste officielle kommentar til opjusteringen. 

Marked kan se frem til en uddybning, når selskabet på torsdag leverer tal for tredje kvartal. 

Konkurrenterne skuffede

Carlsberg har nu i en længere periode leveret over forventningerne, hvilket netop afspejles i aktiekursen, der er steget markant det seneste år. Derfor lå det på forhånd også i kortene, at en opjustering igen kunne komme på tale. 

Ifølge chefaktieanalytiker, Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets led det håb dog et mindre knæk, da konkurrenten AB InBev fredag måtte justere forventningerne i nedadgående retning, mens også det hollandske bryggeri Heineken kom i modvind, da selskabet i sin handelsopdatering for tredje kvartal sænkede forventningerne til væksten i driftsresultatet.

Set i det lys er opjusteringen ekstra interessant. 

“Jeg formoder, at Carlsberg tager markedsandele i Kina og har været bedre til at sælge dyrere øl i regionerne. Det er jo det, som vi har set i de første kvartaler fra Carlsberg. Det har vi egentligt også set fra konkurrenterne i de første kvartaler, men her i tredje kvartal er filmen altså knækket for dem, men Carlsberg fortsætter altså med at levere på den helt høje klinge,” forklarer han.

Fokus på de store byer

Ifølge Michael Friis Jørgensen handler det om Carlsbergs fokus. Blikket er stift rettet mod indtjeningen i selskabets strategi. Den går lidt forenklet ud på at holde udgifterne nede, tage flere penge for den enkelte øl og særligt i Kina fokusere på de helt store byer. 

“Vi ser opjusteringen på indtjeningen og det ligger i fint i tråd med den her “Big City”-strategi i Kina. Her går man benhårdt efter, hvor den høje indtjening, hvor kan man sænke distributionsomkostningerne,” siger Michael Friis Jørgensen.

“Ser man på konkurrentregnskaberne fra sidste uge, var der ikke meget at komme efter i Kina, hverken på volumer eller indtjening. Så Carlsberg gør afgjort noget rigtigt lige nu,” Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis