ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bortvist direktør skal betale 200.000 kr. efter droppet sag mod Hummel

Den tidligere Hummel-direktør Søren Schriver, som blev bortvist sidste år, skal betale 200.000 kroner til sportsvirksomheden Hummel i sagsomkostninger.

Det har Sø- og Handelsretten afgjort, selv om Schriver i februar droppede sagen.

Virksomheder
Tidligere Hummel-direktør efter droppet retssag: "Jeg har fået stort set alt det, jeg kunne få"
Han havde anlagt mod Hummel for bortvisningen, som han fandt uretmæssig.

Det oplyser Hummel i en pressemeddelelse.

To års løn plus 500.000 kr.

Søren Schriver anlagde sagen mod Hummel den 10. april sidste år, hvor han krævede betaling af to års løn og bonus samt betaling af et tortbeløb på 500.000 kroner.

Hummel påstod derimod frifindelse.

Den 23. februar i år opgav Søren Schriver dog sagen. Men trods den droppede sag, står den bortviste direktør stadig tilbage med en stor regning.

Virksomheder
Ny Hummel-topchef sætter direktørholdet efter turbulent år
Hummels ejer, Christian Stadil, er tilfreds med, at omkostningerne skal betales af Schriver.

Manipulation, mediespin og taktik


"Vi har med tilfredshed noteret os, at retten direkte i sin afgørelse nævner, at Søren Schriver er den tabende part og som en konsekvens heraf skal betale det væsentlige omkostningsbeløb. Det var også vores klare forventning."

"Afgørelsen understreger desuden, at man ikke omkostningsfrit kan bruge og manipulere det danske retsvæsen som led i mediespin og taktik," siger Stadil i pressemeddelelsen.

Sagen om den bortviste direktør slutter dog ikke med afslutningen på søgsmålet. Schriver efterforskes fortsat af politiet.

For efter bortvisningen politianmeldte Stadil-familien direktøren for at have overtrådt bestemmelser om returkommission, bedrageri og mandatsvig.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis