Efter et år med turbulens i modekoncernen Hummels øverste ledelse skiftes der endnu engang ud i toppen. Det er finansdirektør Michael Storm, der ifølge en pressemeddelelse gerne vil have mere tid til bestyrelsesarbejde og sin familie. Derfor forlader han virksomheden 1. juli 2018 efter syv år.
"Det har været en spændende rejse, hvor jeg dog i en alder af 57 år synes tiden er kommet til at give stafetten videre til unge kræfter, som jeg selv har været med til at forme," siger Michael Storm i en pressemeddelelse.
Efter sin fratrædelse vil Michael Storm stadig være tilknyttet virksomheden i en rådgivende funktion.
"Det er netop bestyrelsesarbejde, som jeg gerne vil bruge tiden på fremadrettet," siger Michael Storm.
Ledelsen har ikke kigget langt efter hans efterfølger, der er fundet internt i virksomheden. Michael B. Nielsen, der har været hos Hummel siden 2013, starter således i rollen, når Michael Storm forlader stolen.
"En stor tak skal lyde til Michael for hans store bidrag til Hummel gennem årene – herunder hans lederskab og loyalitet overfor virksomheden og ikke mindst den succesfulde udvikling, som han har en stor andel i," siger Allan Vad Nielsen, adm. direktør i Hummel.
Henter flere chefer i egne rækker
Allan Vad Nielsen har været topchef siden august, hvor han overtog efter hovedejeren Christian Stadil, der har været fungerende topchef siden februar. Dengang blev topchefen gennem mange år, Søren Schriver, fyret og anklaget for at have begået kriminalitet mod selskabet.
Udover Michael B. Nielsen, er også virksomhedens nye driftsdirektør Christopher Dresler-Jarrov fundet internt og tiltræder til sommer.
I toppen af salgsorganisationen rykker Mikkel Bastian op ad stigen og bliver international salgschef, hvor han tidligere havde ansvar for det nordiske.
Ifølge selskabet er yderligere to internationale navne hentet til toppen af Hummel Style og Hummel Kids, men navnene er endnu ikke offentliggjort.