Opdateretkl. 12.13 med kommentarer fra Thor Stadil-Den tidligere adm. direktør for Hummel, Søren Schriver, der for et år siden blev bortvist og politianmeldt for svindel, trækker nu ikke blot stikket på sin erstatningssag mod sin tidligere arbejdsgiver.
Han trækker også stikket på sin deltagelse i de erhvervsaktiviteter, han trods den truende straffesag og bortvisningen fra Hummel har formået at gøre comeback med siden sin bortvisning. I hvert fald de næste tre uger.
"Nu tager jeg tre uger til Sydpolen i morgen tidlig. Min kone gav mig for halvandet år siden en rejse til Sydpolen med gletsjer-vandring, is-klatring og kajakroning – den helt store ekspedition," siger Søren Schriver.
Droppede retssag
Fredag morgen trak hans advokat Finn Schwarz fra Horten den anlagte erstatningssag mod Hummel tilbage. Her havde de krævet erstatning for uberettiget bortvisning, samt at Søren Schriver skulle have sin bonus for regnskabsåret 2016 udbetalt.
Den bonus har han fået, og efterfølgende er det lykkedes Søren Schriver at gøre karrieremæssigt comeback med blandt andet en bestyrelsespost i lakridseventyret Lakrids by Johan Bülow og senest en bestyrelsespost i smykkevirksomheden Pilgrim.
Og fordi de indtægter, han tjener fremover, i givet fald bliver modregnet i den erstatning, han ville kunne få, hvis han vandt sin sag mod Hummel, er sagen ifølge ham ikke værd at kæmpe.
"Jeg har fået stort set, hvad jeg kunne få, og modregningen gør resten. Så det er et alternativ til at tage et par år derinde i en retssal, og jeg har det utrolig godt med den beslutning", siger Søren Schriver.
Godt liv nu
Men vejede det ikke tungt for dig at få oprejsning?
"Det, der vejer tungest, er, at jeg simpelthen har gang i så mange gode ting både privat og i mit lille firma – det er det, der vejer tungest, når du ser bort fra den økonomiske del. Jeg har jo et smadder godt liv nu. Og jeg ser slet ikke nogen grund til at tage en flere års lang kamp," siger Schriver.
Men så kunne du vel godt have valgt at hæve sagen tidligere?
"Nej, for der var mit fundament ikke på plads. Jeg har gang i så mange ting nu, og det havde jeg ikke i starten. Så kom Bülow og noget mere og noget mere. Så det er en samlet vurdering. Økonomien er selvfølgelig en del, men det andet er, at jeg har det simpelthen så godt nu," siger han.
Men du får jo ikke den oprejsning, du har ønsket.Og nu kan det være, politiet kører en straffesag mod dig?
"Ja, det er en mulighed. Eller jeg kunne have vundet sagen mod Hummel, som så kunne blive anket og fortsat i flere år. Der er mange muligheder. Men jeg sidder selv med kortene, og jeg har det rigtig, rigtig godt med beslutningen," lyder det fra Schriver.
Ifølge Finn Schwarz var det Hummels manglende svar på spørgsmålet om bonus, der gjorde, at de valgte at trække Hummel i retten.
"Vi anlagde sagen, fordi vi ikke kunne få et klart svar på, om Søren Schriver kunne få sin bonus for 2016 – hvilket han er endt med at få. Og reglerne er sådan, at fordi Søren er lykkedes med at gøre et meget flot comeback karrieremæssigt, så bliver det, han har tjent, modregnet, hvis han måtte få medhold i, at hans bortvisning var uberettiget," siger Finn Schwarz.
Meldt for Tyrkiet-fusk
Ifølge Hummel-ejer Christian Stadil gik Schriver bag om ryggen på bestyrelsen og pressede Hummels partner i Tyrkiet, Zeynel Akbulut, til at give sig en tredjedel af en ejendom, som Zeynel Akbulut skulle købe, belåne og siden leje ud til Hummel.
Samtidig skulle Søren Schriver ifølge Hummel have afpresset Zeynel Akbulut til at give sig 10 pct. af hans ejerandel af Hummels tyrkiske datterselskab, som Zeynel Akbulut ejer 49 pct. af.
Ifølge Hummel skete det ved at true med ellers ikke at ville forlænge Zeynel Akbuluts aftale med Hummel.
Stadil ked af aflyst sag
Ifølge Thor Stadil er Stadil-familien ikke overrasket over at Schriver har trukket sagen.
"Det kommer ikke som en overraskelse, fordi sagen var så stærk. Vi har hele tiden regnet med, at han ville hæve den, men vi vidste bare ikke hvornår," siger Thor Stadil.
"Jeg er personligt ked af, at han hæver den, fordi hvis sagen var blevet ført, ville han være blevet hudflettet og alt ville være kommet frem i lyset. Nu sker det først, når politisagen starter," siger Thor Stadil.
Politisagen er fortsat under efterforskning.