“Vi er nødt til at sælge isene, mens solen skinner,” siger Timmi Nielsen, og han mener det sådan set både metaforisk og helt konkret. Han driver, sammen med sin hustru Anita Nielsen, Brændesgårdshaven – en forlystelsesparknær Svaneke på Østbornholm. Her er vandland, minizoo, “low key”-forlystelser som klatreland og robåde – og nu også en indsats for at blive mere bæredygtige.
Hjælper 43 bornholmske virksomheder med grøn omstilling. Lægger stor vægt på netværk og vidensdeling, samt at indsatsen er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig. Startede i 2017 og drives af Gate 21, et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen. Finansieret af Bornholms Vækstforum og EU’s Regionalfond. Har bevilling til og med 2022.
Sammen med Bæredygtig Bundlinje Bornholm (BBB), der hjælper øens virksomheder med grøn omstilling, fandt Timmi Nielsen de tiltag, der gav størst miljømæssige og økonomiske gevinster på kort sigt.
Det var bl.a. at sætte timere på parkens otte køleskabe til sodavand, så de ikke stod tændt om natten. Dyrepassernes dieseldrevne køretøjer blev skiftet til eldrevne minibiler, og parkens græsplæner bliver nu slået af fem robotplæneklipperne frem for havetraktorer. De medarbejdere, der tidligere klippede græsset, forskønner nu haven andre steder.
Det har været afgørende for Timmi Nielsen, at folkene fra BBB forstod hans vilkår som selvstændig erhvervsdrivende.
“Der er en del projekter, der er for ideologiske. Det kører ikke rundt økonomisk,” siger han.
BBB matcher virksomheder med rådgivere, f.eks. ingeniører, forretningsudviklere og tekniske rådgivere, som kan se, hvor der er størst økonomisk og bæredygtig effekt at hente.
“Sparringen med rådgivere giver virksomhederne blod på tanden og mod på at integrere bæredygtighed i deres forretning,” siger projektleder Anne-Sofie Hattesen.
Forskere fra DTU har siden 2011 udviklet et test-ø-koncept sammen med Bornholms lokale energi- og forsyningsselskab, BEOF. Bornholm er ifølge BEOF et oplagt valg som test-ø pga. øens særlige karakteristika:
Brændesgårdshavens grønne omstilling er én brik i en større vision for Bornholm, døbt “Bright Green Island”, som bl.a. skal gøre øen CO2-neutral i 2025 og 100 pct. fossilfri i 2040. Borgmester i Bornholms Regionskommune, Thomas Thors, oplever, at Bright Green Island-visionen er med til at sætte Bornholm på danmarks- og verdenskortet. Bl.a. vandt øen sidste år EU’s Responsible Island Prize og har fra 2011 fungeret som “test-ø” i det internationale forskningsprojekt Ecogrid.
“Inden for de sidste 14 dage har jeg deltaget i virtuelle konferencer med regeringsembedsmænd og forskere fra Indonesien og Thailand, hvor jeg har fortalt om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed og cirkulær økonomi her på Bornholm,” fortæller Thomas Thors.
Som led i Bright Green Island-visionen har øens politikere og borgere formuleret otte “bornholmermål”, hvoraf det første lyder: “Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning.”
“Det er ikke bare nogle luftige idéer, sådan lidt hippieagtigt. Det er cool cash, når det kommer til stykket,” understreger borgmesteren.
I Brændesgårdshaven kigger Timmi Nielsen også på bundlinjen, når han skal videre med de mere langsigtede projekter. Han er p.t. i gang med at investere i et anlæg, der skal opvarme vandland, brusevand og opvaskevand i cafeterierne med solenergi. Den samlede investering i solfangere, varmtvandsbeholdere og supplerende varmepumper ventes at lande på omkring 550.000 kr. Til gengæld tjener den sig hjem med tiden, grundet energibesparelser.
“Så længe solen står op, så er der gratis bæredygtig energi lige ned i vores bassin,” siger Timmi Nielsen.
I Business Center Bornholm mener erhvervschef Christa Lodahl desuden, at det grønne fokus også kan spille en rolle i at løse øens virksomheders største hovedpine: at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
“Vi har en rigtig stor arbejdsstyrke, som udgår af arbejdsmarkedet de næste ti år,” forklarer erhvervschefen, der mener, at Bornholms image som en grøn ø med grøn natur, friluftsliv og ansvarlige virksomheder kan være et trækplaster.
“Også særligt for de yngre generationer, der har fokus på: Hvad gør min arbejdsplads, for at vi også har en god fremtid for vores børn?” siger hun.