En stigende efterspørgsel på elektronisk udstyr har skabt en produktionskrise hos leverandørerne af mikrochips. Få sektorer er ramt lige så hårdt som bilindustrien.
mia. kr. står bilindustrien ifølge konsulenthusetAlix Partnerstil at tabe i omsætning
I biler er mikrochips en afgørende komponent, som bliver brugt i flere af bilens styresystemer, herunder bremsesystem, infotainment-skærme og parkeringssensorer.
Hos bilforhandleren Uggerhøj, der er blandt Danmarks største bilforhandlere med salg af nye biler fra VW, Peugeot og seks andre andre bilmærker, har manglen på mikrochips også sine konsekvenser.
“Vores største problem her og nu er at få varer,” siger Sten Uggerhøj, adm. direktør og indehaver af Uggerhøj, der har syv bilhuse i Jylland.
Manglen på chips har fået Volkswagen, Ford og flere af verdens største bilproducenter til at lukke produktionslinjer midlertidigt ned. Det skaber selvsagt længere leveringstider, fordi det er umuligt for producenterne at færdiggøre bilerne.
Krisen kan komme til at koste industrien op mod 60 mia. dollar, eller 370 mia. kr., i tabt omsætning i 2021, vurderede det globale konsulenthus Alix Partners tidligere på året.
“Vores største problem her og nu er at få varer
Sten Uggerhøj, adm. direktør og indehaver af Uggerhøj
Analytikere forventer, at chipkrisen vil fortsætte et godt stykke ind i 2022.
“På den korte bane er manglen på mikrochips det, som jeg frygter mest,” siger Sten Uggerhøj.
I USA har omkring 20 topchefer fra bl.a. General Motors, Ford, Googles moderselskab Alphabet og Intel haft et møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus, hvor den presserende chipkrise blev diskuteret.
Flere producenter af elektronisk udstyr oplever, at de må udskyde leveringen af visse produkter, som ikke kan færdigproduceres på grund af mangel på komponenter. Bl.a. har flere store bilproducenter lukket produktionslinjer midlertidigt ned. Krisen kommer pga. af en voldsom stigning i efterspørgslen på elektroniske produkter, samtidig med at den globale transportsektor er ramt af flaskehalse grundet pandemien.
Det fik tidligere på måneden USA’s præsident, Joe Biden, til at foreslå, at USA investerer 50 mia. dollar i forskning og produktion af mikrochips, så USA ikke skal være afhængige af mikrochips og andre komponenter fra lande i Asien.
Også Kina har planer om at gøre landets chipproduktion uafhængigt.
Den beslutning kom i kølvandet af, at USA sortlistede en række kinesiske selskaber og forbød salg af chips produceret med amerikansk udstyr eller software til selskaber på listen.
Det var til stor gene for Kina, da størstedelen af verdens chipproduktion bruger amerikansk teknologi, og det fik bl.a. kinesiske Huawei til at hamstre mikrochips.
USA betragter selskaberne på listen som nationale sikkerhedstrusler pga. deres tilknytning til det kommunistiske styre i Kina.
Hermed er der lagt op til et storpolitisk spil om mikrochippen og om at blive førende i en af verdens største og stadigt voksende industrier.
