ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bestseller kom ud af regnskabsåret 2019/20, som sluttede i juli, med overskud – trods coronapandemi, nedlukning og tomme butikker. Regnskabet bliver ikke kønt, men det første underskud i selskabets historie blev undgået.

Så var det ikke en panisk overreaktion, da ejer Anders Holch Povlsen i marts, bare en god uges tid efter at statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned, alene i Danmark fyrede 750 og få dage efter sendte 2400 hjem med lønkompensation?

1000

kr. kom der i kassen en dag lige efter nedlukningen – normalt kommer der 110-120 mio. kr.

“Nej, vi gik ikke i panik. I runde tal får vi normalt 110-120 mio. kr. i kassen på de fleste arbejdsdage. Men der var i starten en dag, hvor der kun kom 1000 kr. ind på kontoen.Et tusinde. Vi har jo også forpligtelser på omkring 100 mio. kr. om dagen. Så når man har set på det nogle dage, så må man gøre noget. Vi vidste jo heller ikke, hvor længe nedlukningen ville vare,” siger Anders Holch.

Han kom i vælten, da det kom frem, at likviditetspressede Bestseller ikke ville betale husleje til udlejerne af butikker, før lønkompensation fra staten blev udbetalt. Og Anders Holch måtte for at skabe ro både eksternt og internt i starten af april melde ud, at han fra egne lommer, hos banker og andre långivere havde skaffet over 7 mia. kr. i likviditet, så der var sikkerhed for, at driften kunne opretholdes – og huslejerne blev betalt.

Vi kan jo igen blive ramt af en omfattende lockdown

Anders Holch Povlsen, topchef og ejer, Bestseller

“Nogle sagde, ja, ja, der er da også variable omkostninger. Men på det helt korte sigt er nogle af de variable omkostninger jo faste. Der er noget, du ikke bare lige kan komme af med. Vareflowet fra leverandører kunne vi jo ikke stoppe. Der kom løbende varer, som vi ikke kunne sende videre til de kunder, der havde bestilt dem,” forklarer han.

Han oplyser, at der blev lejet ekstra lagre, og på et tidspunkt stod der 560 containere på pladsen ved Bestsellers distributionscenter ved Haderslev. Fyldt med varer.

“Sagt i al ydmyghed: Vi har fuldstændigt styr på varelageret nu. Onlinehandlen, der også gik i stå, kom i gang igen allerede otte-ti dage efter nedlukningen, og det gik bedre med genåbningen end frygtet, og så gav vi altså rigtig mange rabatter og markedsføringstilskud til vores kunder for at hjælpe dem i gang igen, da butikkerne åbnede igen. Vi havde mange varer, og vi skulle af med dem,” siger Anders Holch.

Han vurderer, at Bestseller har lavet de justeringer, der er nødvendige, så han ser ikke for sig, at Bestseller igen skal ud og gennemføre afskedigelser.

“Vi håber, det holder. Men det vil selvfølgelig være useriøst at sige, at der ikke kan komme mere. Vi kan jo igen blive ramt af en omfattende lockdown,” konstaterer han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis