Penge fra hjælpepakkerne risikerer ikke at komme kreditorerne, men bankerne til gode i tilfælde af, at de støttede virksomheder alligevel går konkurs.
Det oplyser flere af kuratorerne i de indtil videre 14 danske selskaber, der er gået konkurs, selvom de har modtaget lønkompensation.
En af dem er Bjørn Wittrup, der er kurator i Copenhagen Cap Company med onlinesalg af kasketter og fysisk butik på Fisketorvet i København.
virksomheder er indtil videre gået konkurs, selvom de har modtaget lønkompensation
Virksomheden fik lidt over 100.000 kr. i såkaldt lønkompensation, men gik konkurs, og pengene kommer ikke umiddelbart alle kreditorerne i konkursboet til gode.
“Hvis du spørger, hvor de penge er blevet af, så er de i første omgang gået ind på kassekreditten og har dermed nedbragt gælden, hvilket i første omgang har været til bankens fordel,” siger Bjørn Wittrup.
Han vil nu undersøge, om lønkompensationen til Copenhagen Cap Company kan komme alle kreditorerne til gode.
“Det er en overvejelse, jeg vil gøre mig, om pengene er kommet så tæt på konkursen, at man må sige, at den nedbringelse af kassekreditten må banken fralægge sig og aflevere pengene til konkursboet, så alle kreditorerne kan få glæde af dem,” siger Bjørn Wittrup.
Den tidligere direktør og medejer i Copenhagen Cap Company Mads Kragh “så da også helst, at det blev en fair fordeling til alle kreditorer”, som han formulerer det.
“Det er som udgangspunkt op til kunden, hvordan pengene skal bruges
Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark
Også associeret partner Rasmus Riisbro fra Lind Advokataktieselskab er kurator i et firma, hvor hjælpen er gået til at nedbringe en fuldt udnyttet kassekredit. Siden er der foretaget yderligere træk på kontoen, “men isoleret set har lønkompensationen været med til at nedbringe kassekreditten til fordel for banken,” siger han.
Samme oplevelse har konkursadvokat Morten Bjerregaard Nielsen.
Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark hæfter man sig ved, at bankerne gik med til at hjælpe, mens virksomhederne ventede på hjælpepakkerne, og at bankerne gik med til ikke at kræve sikkerhed i hjælpepakkerne.
Nu er hjælpepakkerne begyndt at blive udbetalt. De bliver sat ind på kundens Nemkonto – og det er som udgangspunkt op til kunden, hvordan pengene skal bruges – de indgår med andre ord fuldt ud i kundens drift,” oplyser juridisk direktør i Finans Danmark Kjeld Gosvig-Jensen i et skriftligt svar.
Han medgiver, at hjælpepakker kan gå til at nedbringe kassekreditter.
“Selvfølgelig kan der i konkrete tilfælde være en dialog med banken om, at den ekstraordinære midlertidige kreditforøgelse skal nedbringes, nu hvor hjælpen fra det offentlige er kommet ind på kontoen. Det skal selvfølgelig ske i respekt for gældende regler,” skriver han videre.
Det er kun 14 af de virksomheder, der pr. 24. april havde ansøgt om lønkompensation, der er gået konkurs. De havde søgt om 2,8 mio. kr. i støtte. Men konkursantallet ventes at vokse blandt andet som følge af ophobede sagspukler hos skifteretterne. Til sammenligning har fem af de største danske banker bevilget kredit eller anden hjælp for i alt 80 mia. kr. til mere end 6000 virksomheder, oplyser Finans Danmark.
Erhvervsministeriet understreger i et skriftligt svar, at udbetalingerne af hjælpepakkerne til firmaernes Nemkonto ikke har “til hensigt at ændre på kreditorernes juridiske stilling, rækkefølge eller muligheder for at få indfriet krav. Konkurser behandles efter gældende lovgivning, også hvis virksomheden modtager hjælpepakker i forbindelse med corona.”
