ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nemkonto skal hindre hvidvask

Det har ikke været en del af de politiske forhandlinger om hjælpepakker, hvad der skal ske i tilfælde af konkurs, oplyser politiker

Victoria Velasquez (EL) vil undersøge, om pengene til lønkomepnsation kan øremærkes løn. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Victoria Velasquez (EL) vil undersøge, om pengene til lønkomepnsation kan øremærkes løn. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det er for at forebygge fejludbetalinger og mulighed for svindel og kriminalitet, at det er blevet besluttet, at virksomheder skal have udbetalt midler til lønkompensation til deres Nemkonto. Det oplyser Erhvervsministeriet i en kommentar til Børsens afdækning af, at der er sager om konkurser under opsejling.

“For at sikre en hurtig, enkel og sikker sagsbehandling udbetales de kompensationer, der administreres af Erhvervsstyrelsen til virksomhedens Nemkonto. Det skal sikre mod fejludbetalinger og svindel med kompensationsmidler, f.eks. i form af handel med ret til kompensationsudbetaling, hvidvask, udbetaling til ukendte konti, der ikke kan føres kontrol med m.v.,“ skriver Erhvervsministeriet.

“Brugen af Nemkonto er ikke målrettet de situationer, hvor en virksomhed går konkurs, men gælder for alle virksomheder, da der er tale om generelle kompensationsordninger,” hedder det videre.

Ifølge de politikere, Børsen har været i kontakt med, har forholdene omkring konkurser ikke været noget, der fyldte under de politiske forhandlinger om hjælpepakkerne, der blev strikket sammen i al hast i forbindelse med, at store dele af Danmark blev lukket ned for at bremse spredning af coronavirus.

Øremærkes

De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, kalder dog problemstillingen “super relevant” og vil tage sagen op. Lige nu er hun dog mere optaget af at sikre, at udbetalingerne til støtte til virksomhedernes faste omkostninger kommer op i tempo, fortæller hun.

Sat på spidsen er det jo igen de store, der kommer før de små

Victoria Velasquez, erhvervsordfører, Enhedslisten

Enhedslistens erhvervsordfører, Victoria Velasquez, vil undersøge, om det kan være muligt at øremærke pengene fra staten, så de kun kan gå til løn, uden at det er nødvendigt at gå ind og justere på selve konkurslovgivningen.

“Det er ret problematisk, for sat på spidsen er det jo igen de store, der kommer før de små,” siger hun om den nuværende situation.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis