ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Den velhavende snart 76-årige fabrikant Niels Aage Kjær trodser coronapandemi og sætter ny rekord i AVK-koncernen

Den familieejede

ventilproducent AVK har løftet toplinjen til 6 mia. kr. og resultatet efter skat til 289 mio. kr.

Niels Aage Kjær og AVK har løftet både omsætning og resultat, selvom coronaen ramte i den sidste halvdel af 2019720. PR-foto: Casper Dalhoff
Niels Aage Kjær og AVK har løftet både omsætning og resultat, selvom coronaen ramte i den sidste halvdel af 2019720. PR-foto: Casper Dalhoff

Den snart 76-årige fabrikant Niels Aage Kjærs milliardkoncern AVK har igen lavet sit hidtil bedste resultat.

På trods af coronapandemien, som i perioder lukkede AVK-selskaber, er det lykkedes selskabet at løfte omsætningen til 6 mia. kr., mens nettoresultatet er gået op til 289 mio. kr. Det er forbedringer på henholdsvis 4 pct. og næsten 13 pct.

Niels Aage Kjær, som ejer AVK sammen med sine børn, er tilfreds. Og ser på lang sigt potentiale til meget mere.

6

mia. kr. omsatte AVK for i 2019/20 – 4 pct. mere end året før

Niels Aage Kjær og familie er med en anslået formue på pænt over 5 mia. kr. nr. 25 på Berlingskes liste over de mest velhavende personer og familier i Danmark.

AVK er storproducent af ikke mindst ventiler til brug inden for vand- og gasforsyning, spildevandsbehandling og brandbekæmpelse.

“På trods af covid-19's negative effekt kan AVK-koncernen med regnskabet for 2019-2020 præsentere sit hidtil bedste resultat. Medvirkende hertil er, at det i stort omfang er lykkedes at holde alle koncernens selskaber i drift, ligesom koncernens forsyningskæde har været intakt gennem hele perioden,” konstaterer fabrikanten, som han foretrækker at kalde sig.

“Der er stor forskel på, hvor hårdt vi har været berørt i de forskellige lande. Flere af vores selskaber har i kortere eller længere perioder været helt eller delvist lukket ned. Det er imidlertid lykkedes at holde koncernens forsyningskæde intakt gennem hele perioden. Derfor har vi gennem coronakrisen kunnet opretholde levering til kritiske samfundsfunktioner som vand- og gasforsyning, der udgør en stor del af koncernens kunder”, siger Niels Aage Kjær i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er resultatet af driften bedre end forventningerne for året og er samtidig en markant forbedring af overskudsgraden. Driftsresultatet (ebit) endte efter en vækst på over 13 pct. på lige over en halv mia. kr. Overskudgraden er i 2019/20 steget til 8,3 pct. mod 7,6 pct. året før.

Problemer skal løses

“Problemer med vandforsyning og spildevandskalløses. På den lange bane ser vi et betydeligt potentiale for AVK, idet der i mange lande er store og voksende problemer med vandforsyningen og håndteringen af spildevand. Problemer, som skal løses, og som AVK og AVK's produkter og løsninger heldigvis kan være med til at løse,” udtaler Niels Aage Kjær i pressemeddelelsen.

AVK peger på, at mange lande udfordres af stigende vandmangel som følge af overudnyttelse af ressourcerne, og det samme gælder ikke mindst de stadigt større storbyer. På tværs af lande er der et enormt vandspild, hvor i gennemsnit op mod en tredjedel af det producerede drikkevand forsvinder, inden det når forbrugerne. Det har enorme økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Problemer med vandforsyning og spildevandskalløses

Niels Aage Kjær, fabrikant, AVK

Samtidig udledes omkring 80 pct. af verdens spildevand uden at være renset, hvilket har gigantiske konsekvenser i forhold til sygdomme og dødsfald, ligesom den negative miljømæssige effekt er enorm.”

Økonomidirektør Lars Kudsk oplyser, at der i 2020-21 ventes et resultat på på niveau med det netop offentliggjorte.

“Der er naturligvis stor usikkerhed i kraft af covid-19, og vi forventer, at især selskaberne inden for vores industridivision får en udfordrende start på året. Men vi fastholder vores fokus på vækst inden for alle tre forretningsområder, og vi accepterer dermed også, at det på kort sigt kan få en vis negativ indvirkning på resultatet i de enkelte selskaber. Samlet forventes indtjeningen derfor også at forblive på samme niveau i det kommende år,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis