Selv om der er usikkerhed om de økonomiske konjunkturer lige nu, har AVK-koncernen, ejet af Niels Aage Kjær, der er blandt de mest velhavende i Danmark, købt et hollandsk selskab med en omsætning på et par hundrede millioner kroner på marked for paller af genbrugsplast, som ventes at vokse kraftigt.
mio. kr. var resultatet sådan ca. i AVK i fjor efter en omsætning på 5,8 mia. kr.
AVK har overtaget selskabet Q-Pall, der årligt sælger over 20.000 ton plastpaller. AVK er i forvejen leverandør til Q-Pall og får dermed kontrol over salg og distribution. Det passer fint med strategien for AVKs specialiserede forretningsområde Advanced Manufacturing, hvor produktion af plastkomponenter er en vigtig del.
“Overtagelsen er et vigtigt skridt for at realisere vores vækstambitioner inden for produkter baseret på genbrugsplast,” oplyser Niels Aage Kjær, hvis selskab har en omsætning omkring 6 mia. kr. I det senest afsluttede regnskabsår var nettoresultatet på en kvart mia. kr.
Hovedproduktet for familien Kjærs koncern er ventiler til vand- og gassektorerne, men plastproduktionen kom til for at få en produktion af gadedæksler, og siden blev palleproduktion introduceret for at udnytte ledig kapacitet.
“”Købet af Q-Pall styrker AVKs grønne profil. Q-Pall er et godt eksempel på en virksomhed, der baserer hele sit virke på bæredygtighed. Virksomheden sælger årligt mere end 20.000 tons paller, som produceres hos underleverandører – primært AVKs plastvirksomheder – på basis af 100 pct. genbrugsplast, og de producerede paller er fuldt genanvendelige. Så her står vi med er klokkeklart eksempel på, at genbrug af plast kan antage et meget stort volumen,” siger Niels Aage Kjær i en pressemeddelelse.Så her står vi med er klokkeklart eksempel på, at genbrug af plast kan antage et meget stort volumen
Niels Aage Kjær, ejer og topchef i AVK
Finansdirektør Lars Kudsk oplyser, at plastpaller i dag kun udgør en lille del af markedet for paller.
“Men da plastpaller kan produceres på basis af plastaffald fra husholdninger, forventer vi, at markedet for plastpaller vil vokse endog markant over de kommende år. Det vil ske, fordi meget store mængder plastaffald p.t. ikke genbruges, hvilket giver anledning til både politiske og markedsmæssige krav om øget genanvendelse af plastaffald. Mængden af genbrugsplast, som AVK anvender i produktionen, svarer til en fjerdedel af den mængde plast, der indsamles fra husholdninger i Danmark,” siger finansdirektør Lars Kudsk
Koncernens forretningsområde advanced manufacturing udgør i dag omkring 15 pct. af koncernomsætningen på små 6 mia. kr. – altså op mod 1 mia. kr.
AVK har flere end 100 selskaber fordelt på mere end 35 lande og beskæftiger i alt ca. 4.500 medarbejdere, heraf ca. 700 i Danmark.
bjba@borsen.dk