ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

3200 forpligter sig til ikke at tolerere sexchikane i erhvervslivet

På under en uge

har flere tusind forpligtet sig til nultolerance overfor sexchikane. Det viser, at ledere gerne vil gøre noget ved problemet, lyder det

Lederne, med adm. direktør Bodil Nordestgaard Ismiris i spidsen, gik i luften med løftet i onsdags. Siden har flere tusind skrevet under. Foto: Walther Bølge
Lederne, med adm. direktør Bodil Nordestgaard Ismiris i spidsen, gik i luften med løftet i onsdags. Siden har flere tusind skrevet under. Foto: Walther Bølge

Det tog mindre end en uge, før mere end 3200 i erhvervslivet med en underskrift lovede ikke at tolerere sexchikane længere.

I de seneste uger har debatten om sexisme og seksuelle krænkelser spredt sig til en lang række erhverv, og mængden af eksempler har slået fast, at det ikke længere er en diskussion om det findes, men et faktum. Med flere tusind erhvervsstemmer i ryggen, kan der ikke længere være tvivl om, at danske ledere også ønsker et opgør, lyder det fra adm. direktør i Lederne, der står bag løftet, Bodil Nordestgaard Ismiris.

“Der er så mange dygtige ledere, der bliver slået i hartkorn med de få, der ikke kan finde ud af, hvad der er rigtigt eller forkert. At vi har fået så mange underskrifter, der tilkendegiver støtte på få dage, viser, at danske ledere rent faktisk gerne vil og gør noget ved det,” siger hun.

Med en underskrift lover man ifølge løftet at “forpligte sig til at arbejde aktivt for at sprede nultolerance overfor sexchikane på arbejdspladser”.

“Nultolerance er, at man ser sexchikane som et uvæsen, der ikke hører nogen steder hjemme på danske arbejdspladser, og som skal bekæmpes. Det starter med ledere, der gør en seriøs indsats, og som stiller sig i spidsen for at skabe en sund kultur, der gennemsyrer hver en krog,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Burde det ikke være en selvfølge, at man ikke tolererer sexchikane?

“Det burde ligge som en almen holdning, og det er det i virkeligheden også for langt størstedelen. Men det er de få, der er løbet med dagsordenen. Nu vil vi gerne vise, at der er en stor del, der rent faktisk aktivt tager stilling og lover at arbejde konstruktivt med det.”

Hvad hvis man ikke lever op til løftet?

“Vi kan ikke lave sanktioner eller holde dem op på løftet, men jeg har en tiltro til, at en underskrift også betyder, at man vil arbejde for at omsætte det til praksis,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Alle bør spørge sig selv

Løftet er henvendt til de mandlige ledere, da langt størstedelen af ledelsesgangene er besat af mænd. Bodil Nordestgaard Ismiris kalder det derfor “naturligt” at appellere til dem.

Blandt underskriverne er bestyrelsesformand i Ørsted, Thomas Thune Andersen, André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany, PFA-topchef Allan Polack, Anders Dons, der er topchef i Deloitte og Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Også Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark, har underskrevet løftet. Ikke fordi han mener, det er et gennemsyrende problem i forsikringskæmpen, men fordi man som virksomhed bør genbesøge og ransage sin egen indsats.

“Jeg tror ikke, der er nogen virksomheder, der kan sige sig fri for, at spørge sig selv, om vi gør nok. Det er ikke fordi, vi ikke har taget det seriøst før, men når der kommer en aktuel anledning, hvor modige kvinder stiller sig frem, så giver det en anledning til at sætte yderligere fokus på det, for der jo er en udfordring,” siger topchefen.

Flere på banen

På den seneste uge er det ikke kun underskrifterne på Ledernes løfte, der ruller.Flere hundrede kvinder har berettet om sexisme i politik, ligesom 849 danske læger indtil viderehar skrevet under på en erklæring, hvor man kræver et opgør med sexisme blandt læger. Topchefer fra bådeA.P. Møller-Mærsk, Tryg, Pandora og Chr. Hansen har sendt en e-mail til de flere tusind medarbejdere i virksomhederne om emnet.

Mens Bruun & Hjejle har fyret en partnerefter gentagende seksuelle krænkelser, har Gorrissen Federspielalene inden for de sidste to århaft tre sager om “uønsket seksuel opmærksomhed”, der har medført en fyring og to advarsler, skrev Berlingske.

Ifølge enrundspørge Finans har foretaget, har mindst 13 af Danmarks 24 største børsnoterede virksomheder haft sager om sexisme eller seksuel chikane de seneste fem år. Stort set alle af de adspurgte virksomheder har skærpet opmærksomheden på problemerne efter debatten er blusset op.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis