En mulig grøn bølge på finansmarkederne i nær fremtid vil mest af alt skyldes lettelse over, at præsidentvalget i USA er – næsten – overstået. Foreløbigt endda helt uden de varslede uroligheder, endsige borgerkrig. I stedet er dyrt betalte advokater nu i Trumps frontlinje.
Fornyet markedsfremgang vil ikke have direkte bund i en ny retning for USA´s økonomiske politik. Bundlinjen på valgresultatet, også uden Trumps erkendelse af et nederlag, er, at Joe Biden ikke kan komme igennem med mange af sine ambitioner. Hvad enten det er masser af klimapolitik og grøn energi, en stor infrastrukturpakke, forskning og uddannelse en fordobling af mindstelønnen eller en ny sundhedsreform. Men omvendt vil heller ingen af Bidens planer om ganske store skatteforhøjelser for virksomheder og de højeste indtægter blive realiseret.
Årsagen er enkel. Lovforslag på de nævnte områder forudsætter vedtagelse i Kongressens to kamre. Præsidenten kan alene ikke få meget igennem. Joe Biden vil derfor indtage Det Hvide Hus som en lam and med stækkede vinger og flettet næb. Demokraterne bevarer flertallet i Repræsentanternes Hus, men håbet om en sejr i Senatet er uhyre spinkelt. Konsekvensen er, at Kongressen fortsat er splittet. Historien viser, at modviljen mod at forære præsidenten nogen form politisk sejr er så indædt, at man gerne stemmer imod sit eget parti og egne vælgeres interesser for at blokere for udspil fra Det Hvide Hus.
Mitch McConnell gjorde det som leder i Senatet i seks af Barack Obamas otte år ved magten. Han sidder der stadig. Bidens eneste håb er, at republikanerne spiller et andet spil, men de indleder jagten på en mulig ny præsidentkandidat.
Der udestår nu to omvalg til Senatet til januar i Georgia, men med den aktuelle stilling – 48 mod 48 af de 100 pladser – tyder intet på. at demokraterne kan få det flertal på mindst tre-fem senatorer, som ifølge eksperter er nødvendigt, fordi ikke alle valgte senatorer følger partilinjen.
For investorerne er konsekvensen, ifølge Blackrock Investment Institute, at markedet igen er “domineret af lave renter, jagt på afkast og vækstaktier.” Ensbetydende med en fortsat optur, hvor Blackrock “ikke vil lade sig forstyrre” af kortsigtet uro på grund af de retssager, som Trump måtte forsøge at rejse. Man afviser en reel trussel mod valgets udfald.
På den korte bane er det mest afgørende, om Joe Biden – trods et godt renommé, skabt over flere årtier, for at skabe tværpolitiske resultater – er i stand til at få vedtaget en stor finanspolitisk hjælpepakke.
Inden valget gik forhandlingerne om hjælpepakken på mellem 2 og helt op til 3 billioner dollar i stå. Hvorvidt de kan genoplives i år, er usikkert. Der spekuleres i USA nu om en lille pakke på måske 1 til 1,5 billioner dollar. Den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, luftede i sidste uge muligheden for at hjælpe økonomisk hårdt ramte lokale myndigheder med føderale penge - et stort ønske fra demokraterne.
En mulig icebreaker mellem de to partier i en anspændt situation, hvor valgene var så tætte og antallet afstemmer så højt, at nederlag er svære at erkende.
Men trækker det ud til begyndelsen af 2021, er det ikke nødvendigvis nogen økonomisk katastrofe for USA. I flere økonomers optik er der allerede så megen genopstået liv i økonomien, at selv en forsinket og relativt beskeden pakke vil sende størrelsen af den samlede økonomi tilbage, hvor den var inden coronapandemien. Vurderingen kommer i dette tilfælde fra cheføkonom for USA, Paul Ashworth, Capital Economics. Han forklarer, at det uafhængige CBO, Kongressens budgetkontor, har beregnet, at den første store hjælpepakke, CARE ACT, løftede bnp med 60 cent for hver dollar i pakken.
“Joe Biden vil derfor indtage Det Hvide Hus som en lam and med stækkede vinger og flettet næb
Med samme effekt vil zselv en lille hjælpepakke løfte USA´s bnp med mellem 3 og 4,5 pct. af bnp. Nok til at fjerne corona-såret i økonomien, der i øjeblikket er 3,5 pct. mindre end inden krisen. USA kan derfor i løbet af 2021 være tilbage på niveau fra 2019. Usikkerheden består især i, om USA's anden og tredje coronabølge vil betyde nye nedlukninger. Men Capital Economics' aktuelle bud på USA's vækst i 2021 er 4,5 pct. af bnp – en større hjælpepakke vil øge væksten.
Kampen for at inddæmme og stoppe corona er øverst på Bidens to-do-liste. Natten til søndag dansk tid sagde han i sin sejrstale, at “vi kan ikke reparere økonomienog genskabe vores livskraft , før vi får denne virus under kontrol og vender udviklingen.”
Biden går ind for tvungen brug af mundbind over hele landet, men juristerne er ikke sikre på, at han har mandat til det. Han vil ligeledes gøre al corona-behandling gratis. Allerede mandag samler Biden et hold af videnskabsmænd for at have en plan klar til sin magtovertagelse 20. januar.
I Stuttgart, München og andre centre i Tysklands bilindustri er smilene utvivlsomt blevet bredere efter Bidens valgsejr. Donald Trumps gentagne trusler om at henvise til trusler mod den nationale sikkerhed – og pålægge straftold på import af biler fra EU – er taget af bordet. Konsensus blandt iagttagere i USA er, at Bidsen vil søge at genopbygge et tættere forhold til EU. Bl.a. for at skabe en bredere alliance i det økonomisk-teknologiske opgør med Kina, som Biden til gengæld ikke vil nedtone.
omvalg til Senatet venter i januar
Undtagelsen er Storbritannien. Hvis premierminister Boris Johnson ikke laver en frihandelsaftale med EU, og dermed underminerer fredsaftalen i Nordirland med en hård grænse til resten af Storbritannien, har Biden tydeligt indikeret, at han ikke vil give briterne den ønskede frihandelsaftale.
Over for Kina er forskellen på Trumps og Bidens politik er usynlig for det blotte øje. Demokraterne har, selv mens Trump skruede op for straftold på import fra Kina, beskyldt den republikanske præsident for at være for blød over for Kina, der i Pentagon officielt benævnes USA´s økonomiske fjende.
Men omvendt har en række økonomiske tænketanke i de seneste måneder leveret næsten enstemmige analyser, der viser, at USA har skudt sig selv i foden med handelskrigen, der har kostet amerikanske arbejdspladser og højere priser – uden at forandre USA's handelsunderskud over for Kina væsentligt. Især når man tager i betragtning, at underskuddet er vokset over for andre lande, der har overtaget en del af Kinas rolle som producenter til USA's forbrugere. Når den nye administration er kommet på plads, kan det betyde overvejelser om i det mindste at skrue ned for straftoldene. Men fortsat at presse Kina på andre områder.
Kampen mod Kina skal også føres indenrigspolitisk. Biden er ikke mindre begejstret for amerikansk produktion end Trump og har i sit omfattende program bl.a. krav til føderale agenturer om at købe amerikansk og skattelettelser for virksomheder, der hjemtager produktion fra udlandet.
Men også det kræver medspil fra republikanerne, der ikke nødvendigvis skriver under på den nyvalgte præsident Bidens ord fra i nat: At tiden er kommet til et “genskabe Amerikas sjæl” og “hele” det splittede USA. Som valgresultatet viser, er splittelsen historisk dyb.
