Med løfter om at “genskabe Amerikas sjæl” og samle en splittet nation trådte Joe Biden ind på scenen – og ind i verdenshistorien – som nyvalgt amerikansk præsident, da han talte til nationen på tv lørdag aften, natten til søndag dansk tid.
“Lad denne dystre æra med dæmonisering i Amerika begynde sin afslutning – her og nu,” sagde Biden og fortsatte: “Det er tid til at lægge den barske retorik til side. Til at sænke temperaturen. Til at se hinanden igen. Til at lytte til hinanden igen.”
Flere separate nyhedsmeldinger understregede dog inden for samme døgn, hvilke kæmpestore udfordringer der venter.
USA’s smittetal satte igen rekord, og Biden-lejren meddelte, at der vil blive udpeget en ny corona-taskforce allerede mandag, selvom den nyvalgte præsident reelt først indsættes om godt ti uger, 20. januar.
Også den økonomiske krise bliver en akut udfordring. Nye jobtal for oktober viste fredag, at der fortsat er ca. 10 mio. færre job i USA, end der var i februar. Biden-regeringen ventes at gøre et nyt forsøg på at genoplive de forhandlinger om en økonomisk hjælpepakke, som er stødt på grund flere gange i efteråret.
Men den kommende regerings succes og handlekraft afhænger i høj grad af magtbalancen i Kongressen – som fortsat er uafklaret.
I delstaten Georgia stod det lørdag klart, at begge statens senatorvalg ventes at gå videre til en ny og afgørende valgrunde i januar, fordi ingen af kandidaterne har sikret sig mindst 50 pct. af stemmerne, som det kræves efter de lokale regler. Og dermed er slaget om Kongressen fortsat åbent.
Demokraterne får ikke et stort og sikkert flertal i Senatet – det står klart allerede nu. Men hvis de kan vinde begge de åbne senatorpladser, kan de sikre sig det spinklest mulige flertal på 50 stemmer plus vicepræsidenten.
I praksis vil det fortsat være uhyre vanskeligt at få lovgivning vedtaget. Men symbolsk vil Demokraterne sidde på magten i begge Kongressens kamre plus Det Hvide Hus.
Omvendt er der for Republikanerne mindst lige så meget at kæmpe for. For dem vil det være afgørende at bevare flertallet plus den magtfulde post som Senatets flertalsleder.
Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier, SDU, forventer en hård kamp i Georgia.
“Det var jo relativt tæt i første runde. For Demokraterne har det været en stor skuffelse, at de ikke vandt Senatet, men Georgia har været en af de positive overraskelser.”
Begge partier får travlt med at mobilisere, forventer han.
“Spørgsmålet er jo, om vælgerne er trætte af valg. Der skal en ekstra indsats til, og debatten går allerede på, om der fortsat er lommer af vælgere og især sorte vælgere, som kan mobiliseres.”
Da talrige medier lørdag valgte at udpege Joe Biden som vinder, udbrød der spontane gadefester i en række amerikanske byer. Men ved redaktionens slutning søndag nægtede præsident Trump fortsat at erkende sit nederlag.
På Twitter gentog han i stedet sine anklager om, at valget er blevet “stjålet”, og at der har været svindel.
Trumps stabschef, Mick Mulvaney, sagde til CNN, at man sagtens kan forestille sig, at Trump “forbliver involveret” i politik de kommende år, og at han meget vel kunne være kandidat igen ved næste præsidentvalg i 2024. Samtidig forlød det også, at både hustruen Melania Trump og svigersønnen Jared Kushner skal have opfordret Trump til at erkende nederlaget.
Niels Bjerre-Poulsen mener, at Trump i denne situation agerer, præcis som han har gjort i sin regeringstid.
“Han har hele vejen opfattet embedet som sin personlige magtbase. Det har ofte handlet om Trumps personlige og psykologiske tilstand, og det gør det også nu – om rådgiverne omkring ham kan få fortalt det, og om han indser det. Det lyder jo næsten som en konge, der skal abdicere.”
Derfor ligger der også en usikkerhed i, hvordan Trump vil agere de næste måneder, advarer Bjerre-Poulsen.
“Der er et juridisk spor, men i høj grad også et psykologisk. Og frygten er selvfølgelig, at han kan finde på at gøre noget uoverlagt eller måske forsøge at hævne sig.”
De voldsomme optøjer mellem Trump- og Biden-fans, som mange havde frygtet, blev dog ikke en realitet i weekenden, hvor der hovedsageligt så ud til at blive hhv. jublet og raset over valgets resultat uden brug af vold.
Selvom Joe Biden i sin vindertale varslede en midtsøgende kurs, så har hans kampagne dog også signaleret, at Biden vil være klar med en bølge af præsidentielle dekreter ved tiltrædelsen – den samme metode, som Trump benyttede, og som Obama benyttede før ham for at manøvrere uden om en fastlåst kongres.
Blandt andet ventes Biden at genindmelde USA i den globale klimaaftale fra Paris og omgøre centrale dele af Trumps immigrationspolitik.
Fra den danske statsminister og mange andre globale ledere blev der i weekenden sendt lykønskninger til Joe Biden og Kamala Harris, som på en gang bliver den første kvinde og den første med minoritetsbaggrund på vicepræsidentposten. Harris har halvt indisk og halvt jamaicansk baggrund.
Der var dog også ledere, som søndag aften endnu ikke havde meldt sig i tillykkekoret. Blandt andet blev det bemærket, at hverken Ruslands præsident Putin, Kinas præsident Xi eller Nordkoreas leder Kim Jong-un offentligt havde lykønsket Biden og Harris.
