Lange amerikanske statsobligationer steg en smule – og renterne faldt derfor – da chefen for USA´s centralbank, Jerome Powell, torsdag morgen amerikansk tid fortalte offentligheden, at Federal Reserve med en ny pengepolitik gør endnu et forsøg på at tvinge inflationen i vejret.
Ligesom Powell siger, at Fed er “parat med alle værktøjer for at understøtte økonomien” og for at genskabe fuld beskæftigelse.
Reaktionen i de amerikanske aktiemarkeder var med en beskeden tilsvarende stigning også begrænset. Uanset, at Jerome Powell som den første taler på det årlige centralbankssymposium i Jackson Hole, Wyoming, havde det meste af finansverdenens fokus.
“Der var en begrænset reaktion i dag, fordi ændringen har været ret godt annonceret,” siger Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital.
Som mange havde forudset var bøffen i Jerome Powells indlæg, at Federal Reserve opdaterer sin pengepolitik, hvilket først og fremmest indebærer, at man for at kompensere for en årrække med inflation markant under inflationsmålet på 2 pct. om året, nu arbejder med et gennemsnitligt inflationsmål. Det betyder, at inflationen i en periode, der ikke er defineret, kan blive højere end 2 pct., uden at Federal Reserve vil føle sig foranlediget til at forhøje bankens rente.
Jerome Powell understregede flere gange, at den væsentligste lærdom af de seneste år, indtil pandemien ramte verden, er, at “man kan have en stærk og fuld beskæftigelse, uden at det indebærer højere inflation.” Ligesom han understregede faren i, at inflationsforventningerne falder. Det er selvforstærkende i forhold til den faktiske inflationsrate, og dermed en trussel om deflation, der er lig med faldende priser. Det opfattes generelt som farligere for økonomien end inflation.
USA er på grund af pandemien langt fra fuld beskæftigelse, der stort set var en realitet indtil pandemien. Nu er den officielle ledighed over 10 pct.
pct. har i årevis været USA´s inflationsmål
I en forklaring om den nye pengepolitik hedder det bl.a., at beslutninger om renteforhøjelser vil ske på baggrund af “mangler” i forhold til fuld beskæftigelse. Og ikke på baggrund af “afvigelser.” Forskellen kan synes semantisk, men kan oversættes til, at Fed ikke forhøjer renter, fordi der er udsigt til stigende inflation, men vil vente, indtil det er faktabaseret, at inflationen rammer Feds målsætning.
“Den langsigtede effekt ligger i en større tålmodighed omkring fremtidig inflation, “ fremhæver Teis Knuthsen, Kirk Kapital. Han mener, at man kan oversætte den nye pengepolitik til, at: “Fed har løftet sit inflationsmål til 2,5 pct. Det betyder også, at historikken kommer til at betyde mere. Uanset hvor lav inflationen havde været før, så kunne man regne med, at Fed ville stramme pengepolitikken, når vi nærmede os 2 pct. Dette gælder ikke mere.”
-redder
I USA er der skepsis overfor Feds og Powells evne til at få inflationen i vejret trods den nye pengepolitik, der har været flere år undervejs.
“Renterne er allerede meget lavere (0-0,25 pct.,red.), og Fed udelukker negative renter som uønskede, så vi venter ikke yderligere stimuli, der for alvor kan booste realøkonomien. Det betyder, at det bliver en kamp for Fed at nå en inflationsrate på 2 pct. og endnu mere at ramme en inflation over målsætningen, “ kommenterer Paul Ashworth, cheføkonom for USA, Capital Economics.
Han forudser dog, at de nye rammer for pengepolitikken vil betyde “stærkere guidance for fremtiden (Feds signaler om ændringer i pengepolitikken,red.) og måske også yderligere obligationsopkøb.”
