“Vi overvejer ikke at stramme pengepolitikken.”
Det er kun få måneder siden, at Fed-chefen, Jerome Powell, med den bemærkning satte en tyk streg under forventningen om, at en renteforhøjelse i USA ligger indtil flere år ude i fremtiden.
Men torsdagens præsentation af Feds såkaldte review af pengepolitikken blev fundamentet under den forventning stabiliseret yderligere. Endda så meget, at Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital, mener, at der nu er tale om “finansiel repression.”
Det skyldes, fremhæver han, at “Federal Reserve nu bryder med traditionen om at hæve renten, inden inflationen er på 2 pct. Og med ubegrænsede obligationsopkøb i ubegrænset tid, så svarer det til den såkaldte finansielle repression.”
Det betyder, at renterne tvinges så langt ned, at det bliver billigere for regeringerne at servicere statsgælden, der i USA – ligesom i mange lande over det meste af verden – i år er stærkt voksende. En konsekvens af de omfattende hjælpepakker til borgere og virksomheder for at kompensere for nedlukningerne af økonomierne under coronapandemien.
“Beskæftigelsen skal være bredt baseret og inkluderende.
Jerome Powell, Fed-chef, USA
Men den finansielle repression indebærer for både borgere og virksomheder også, at renten er lavere end inflationen.
Men Jerome Powell forklarer den nye pengepolitik med, at “Fed under en økonomisk nedtur har mindre bevægelsesfrihed på grund af det aktuelle renteniveau, hvor man ikke bare kan sænke renten yderligere.” Ved i praksis at forhøje inflationsmålet mener Powell, at Fed får nye værktøjer.
Feds målsætning er uforandret stabile priser og fuld beskæftigelse. Men med den tilføjelse, at “beskæftigelsen skal være bredt baseret og inkluderende.” En henvisning til, at indtil pandemien var ledigheden for mange sorte og latinamerikanere i lavtlønsgruppen rekordlav. Og den “livsforandrende forbedring for mange personer, familie og samfund ind til pandemien ramte,” vil Fed gerne fastholde.
