Værdien af en fjerdedel af hele den samlede globale produktion i 2019 er væk. Det er den økonomiske pris for forsøget på at stoppe covid-19-pandemien. Uanset om produktionen er af vindmøller i Danmark, elbiler i Kina, Malbec-vin i Argentina, krydstogtsrejser eller noget helt fjerde.
Beregningen er lavet af professor Jesper Rangvid, CBS, der åbent erkender, at tabet er så stort, at “det er svært at forholde sig til. Tallene ermind-boggling”.Hans analyse viser, at sårene og arrene på den globale økonomi er så dybe, at det svarer til 23.600 mia. dollar over fem år indtil udgangen af 2024. Store dele af den globale økonomi blev sat i stå i 2020 og kommer i årevis ikke tilbage på hastigheden fra 2019. Tabet i økonomien vil være ca. 5 pct. af bnp om året så langt øjet rækker – til udgangen af 2024.
“Det rammer især befolkningerne i udviklingslandene og i de nye økonomier. I Afrika, i Sydamerika og i de store turistøkonomier i bl.a. Asien. I Europa er det især et land som Spanien, der har betalt en meget høj pris med et bnp-tab på 11 pct. i 2020. Der skal ufattelig megen vækst til for at få det tab rettet op,” siger Jesper Rangvid.
I London siger global cheføkonom i Berenberg Bank, Holger Schmieding, at “jeg har ikke set en tilsvarende analyse før, den giver mening på en specifik måde, men føjer ikke meget til, hvad vi vidste i forvejen. 2020 var slemt, men et opsving er undervejs”.
Beregningerne på tabet i den globale økonomi har Jesper Rangvid foretaget på baggrund af IMF's prognoser fra henholdsvis oktober 2019 og fra januar i år. I 2019 forudså IMF en global vækst på 3,4 pct. af bnp i 2020, der nu er blevet et anslået dyk på 3,5 pct. En forskel på ca. 7 procentpoint. Mens vækstprognoserne er forhøjet fra 3,6 pct. til 4,2 pct. i hvert af årene 2021-2024. Men fordi hullet i 2020 var historisk dybt – til sammenligning kostede finanskrisen i 2009 “kun” 0,1 pct. af det globale bnp – så er det svært at indhente.
“I Europa er det især et land som Spanien, der har betalt en meget høj pris
Jesper Rangvid, professor, CBS
Omsat i kroner er tabet på 145.848 mia. kr., godt 62 gange det danske bnp i 2019 på 2328 mia. kr. Eller 12,5 gange den hjælpepakke på 1,9 billioner dollar, præsident Joe Biden planlægger. Mere end USA's bnp på et år.
“Det er et kæmpestort fald, når man ser på tallene. Voldsomt, men ikke overraskende, og det er et spørgsmål, om det nogensinde bliver indhentet,” siger Jens Hjarsbech, cheføkonom, tænketanken Axelfuture.
pct. af bnp i 2019 er pandemiprisen i udviklingslandene
I London siger Holger Schmieding, at “IMF er for pessimistisk, det anslåede bnp-tab i analysen frem til 2024 er derfor for højt”. Han tilføjer, at det nu ikke “handler om, hvem der vil lide. Lidelsen er allerede sket. Spørgsmål for de kommende år er hastigheden af opsvinget”.
Men Jesper Rangvid peger på, at opsvinget ikke vil være ligeligt fordelt, og at “der ikke er nogen tvivl om, at uligheden vil vokse efter 40 år, hvor den er reduceret. I de modne økonomier er det tydeligt, fordi de velhavende sidder på aktierne, der er steget, så formueuligheden er vokset. På sigt kan også indkomstuligheden vokse. På globalt plan rammes de nye økonomier af, at mange dem af afhængige af turistindtægter, der er faldet dybt. De er så fattige, at de ikke har haft råd til den ekspansive finanspolitik, der har isoleret bl.a. EU-landene mod pandemien, og de står bagerst i den globale vaccinekø”.
Prisen bliver der derfor ulig fordelt i verden. “For de rige lande bliver det 17 pct. af bnp i 2019, men med 31 pct. næsten dobbelt så meget i udviklingslandene og de nye økonomer,” fremhæver Jesper Rangvid.
