Mange virksomheder havde opgivet håbet.
“Ved forhandlingsbordet ramte man deadline efter deadline, og der blev advaret flittigt og ofte om risikoen for sammenbrud. Men så lykkedes det alligevel. Fra begge sider blev der slugt kameler – og så kom brexit-aftalen i hus som en eftermiddagsjulegave 24. december ved 16-tiden.Aldrig før har et stort land forladt den europæiske union
De to trætte chefforhandlere og deres delegationer kan ånde lettet op og holde juleferie. Men for erhvervslivet begynder de reelle prøvelser først nu. Fra 1. januar skal det vise sig, hvordan brexit fungerer ude i virkeligheden, og også for politikerne venter nye udfordringer med at fortolke og udmønte aftalen i praksis.
Aldrig før har et stort land forladt den europæiske union. Og aldrig før har et tredjeland fået den udvidede adgang til EU’s indre marked, som briterne får. Ordet historisk er ved at være godt slidt, men det er, hvad det er.
Nu kommer så al bøvlet med at få det fremtidige forhold til at fungere. Brexit vil få konkrete administrative og praktiske konsekvenser for virksomheder og borgere. Det skal vise sig, om myndighederne er klar, og om systemerne kan holde. Det skal vise sig, om virksomhederne er så godt forberedt, som de har lovet – og om det også er tilfældet på begge sider af den engelske kanal.
Det skal også vise sig, hvad det vil koste. På forhånd har den britiske regerings egne analyser vist, at en aftale som den, der nu er indgået, vil koste 4 pct. af bnp over 15 år, mens en situation helt uden aftale ville have kostet 6 pct. Både Boris Johnson og hans konservative brexit-fløj har til gengæld store håb til fremtiden som uafhængig nation.
På EU-siden har frygten været, at dette kun er begyndelsen på et forhold, hvor Storbritannien vil afvige mere og mere fra EU og vælge sin egen kurs, og at det kan betyde dumping og unfair konkurrence fra en stor spiller lige i nabolaget. På den anden side er der også dem, der håber, at striden om brexit nu har toppet, og at behovet for politisk og symbolsk positionering fremover vil være aftagende. Det kunne jo tænkes, at Storbritannien bliver en god og pragmatisk partner – så de strafmekanismer og garantier, der er indbygget i den nye aftale, reelt havde mere relevans politisk, end de får i praksis.
