Der var jubel og lettelse, da det lykkedes at lande en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien juleaftensdag. Men nu er aftaleteksten lagt frem, og det viser sig, at tjenestehandlen, som sidste år udgjorde 54 mia. kr. eller næsten 48 pct. af den samlede danske eksport til briterne, ikke er sikret på samme måde som varehandlen.
“Det er uklart, hvad man helt præcis må og ikke må. Vi ved det reelt ikke
Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef, Dansk Erhverv
Det skyldes, at der ikke længere er automatisk accept af faglige kvalifikationer og heller ikke fri bevægelighed. Og det kan få konsekvenser for ingeniører, arkitekter, it-folk, rederier m.fl., som kan stå over for nye barrierer på det britiske marked.
Hos rådgivningsvirksomheden Semco i Esbjerg, som især beskæftiger sig med havvind, olie og gas og henter ca. 15 pct. af omsætningen i Storbritannien, ser vicedirektør Carsten Nielsen fortsat mange ubesvarede spørgsmål:
“Det, der nok især kan ramme os, er, at vi gerne bruger vores specialister over hele verden. Der har vi gavn af EU.”
Mens nogle virksomheder kan få bøvl med at sende ansatte ind i Storbritannien, så har Semco satset på lokal arbejdskraft – men vil gerne trække på britiske eksperter i andre lande, forklarer han.
“Det er ret vigtigt. Specielt inden for havvind bruger vi f.eks. britiske eksperter i Tyskland,” siger han og nævner også usikkerhed om pundet som en vigtig faktor, ligesom der kan komme bøvl med toldpapirer og også krav om større lokal produktion.
I Dansk Erhverv siger EU-chef Lasse Hamilton Heidemann, at der er stor uklarhed om vilkårene for tjenesteeksporten efter 1. januar.
“Det er uklart, hvad man helt præcis må og ikke må, og hvor meget briterne vil håndhæve. Vi ved det reelt ikke,” siger han og uddyber:
“På begge sider fejres aftalen som en sejr, men når man læser parternes referater, er der stor forskel på fortolkningen. Der er heller ikke klarhed for det voksende antal virksomheder, som både sælger varer og tjenester.”
pct. af den samlede danske eksport til Storbritannien i 2019 var tjenesteydelser
“For virksomhederne giver det nervøsitet og usikkerhed, og det er altid giftigt. Selvom der måske ikke sker det helt store på dag et, så vil det dæmpe aktivitet og investeringer.”
Hos Danske Rederier siger politisk direktør Jacob K. Clasen, at det overordnet er positivt, at det lykkedes at nå en aftale og undgå et økonomisk slag – men at der er en særlig usikkerhed for rederierne, fordi markedsadgangen for skibe ikke længere er sikret.
“Der er ikke nogen lov, der holder os ude, men omvendt heller ingen garantier for, at der ikke kommer begrænsninger i fremtiden. Så det giver en usikker situation.”
Han håber dog, at briterne fortsat vil have brug for de danske leverandører. Og samme melding har Jan Hylleberg, direktør for vindindustriens organisation Wind Denmark.
“Jeg vælger at være forsigtig optimist. Dermed ikke sagt, at vi undgår praktisk bøvl, men mit umiddelbare indtryk er, at det vil kunne håndteres.”
Hos Copenhagen Economics har seniorøkonom Erik Dahlberg for nylig lavet en analyse for Erhvervsstyrelsen om netop risici for tjenestehandlen efter brexit. Han siger, at der “ikke er nogen tvivl om, at der vil ske en forringelse” af vilkårene:
“I det indre marked er der faste principper og garantier. I den nye aftale er der også gode takter, men det bliver sværere at fortolke de mange formuleringer. Det er ikke så tydeligt, hvad EU og briterne faktisk vil,” siger han og uddyber:
“Det er svært at sige, præcis hvor det vil ramme, men der bliver en negativ effekt. Risikoen for nye markedsbarrierer vil vokse med tiden. Briterne siger, de eropen for business, men i praksis kan der komme nye regler, og de kan også skifte med skiftende regeringer.”
