Efter ti måneders forhandlinger lykkedes det at lande en brexit-aftale blot syv dage før deadline. Nu er godkendelsesprocessen i fuld gang. Alle 27 EU-lande skal acceptere aftalen inden nytår, og fra dansk side siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at selvom man fortsat arbejder på at gennemgå alle detaljer, så er hovedindtrykket “grundlæggende positivt”, og hans forventning er, at Danmark vil kunne godkende aftalen.
“Alternativet – at stå uden aftale – ville have været en katastrofe
Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)
Han anerkender dog også, at der er områder som tjenestehandel og fiskeri, hvor aftalen kunne have været bedre set fra et dansk synspunkt. Og han forsikrer de danske eksportører om, at både Danmark og EU vil være på vagt over for nye britiske barrierer:
“Der er nogle grundlæggende principper om ikkediskrimination og markedsadgang i aftalen. Der skal være lige vilkår, og det kommer også til at gælde for tjenesteydelser.”
Ministeren tilføjer, at briterne også har en interesse i at sikre adgang for deres tjenesteleverandører.
“Det kommer til at gælde begge veje. Vi skal være på vagt, for at sikre at alle aftalens detaljer bliver opfyldt og indfriet,” siger ministeren og fortsætter:
“Jeg ville selvfølgelig ønske, at vi kunne have fået en endnu bedre aftale. Men dette resultat var det, der kunne lade sig gøre, og alternativet – at stå uden aftale – ville have været en katastrofe.”
Hvad ligger der så i brexit-aftalen? Hele teksten er en sag på over 1200 sider, men her er en række centrale punkter.
Der er aftalt kvote- og toldfri varehandel til gavn for bl.a. de danske eksportører, som sidste år solgte varer til briterne for 59 mia. kr. Det ændrer dog ikke på, at Storbritannien bliver et tredjeland 1. januar, og at der opstår en ny toldgrænse. Der kommer toldbehandling og kontrol, behov for registrering m.m. Men risikoen for nye toldsatser er afværget.
EU-lande skal godkende aftalen senest 31. december
For tjenestehandlen er situationen langt mere usikker. Der vil ikke længere være fri bevægelighed og heller ikke gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer. Til gengæld er der aftalt de overordnede principper om ikkediskrimination og markedsadgang, som udenrigsministeren også nævner. Heller ikke de finansielle tjenester, som er en vigtig aktivitet for briterne, er omfattet. Her er der lagt op til nye forhandlinger i foråret.
Et af de allerstørste stridspunkter var spørgsmålet om konkurrencevilkår. EU og briterne har aftalt fælles principper for statsstøtte og desuden en særlig mekanisme, der giver begge parter mulighed for at indføre strafsanktioner, hvis modpartens regulering begynder at afvige væsentligt på områder som klima, miljø, arbejdsmarked eller skat. Der bliver ingen rolle for EU-Domstolen, som EU havde ønsket.
Det andet store stridspunkt var fiskeri. Her er der aftalt en overgangsperiode på fem et halvt år, hvor EU-landene gradvist overdrager kvoter til briterne svarende til 25 pct. af de nuværende fangster i britisk farvand til en værdi på ca. 1,2 mia. kr. Efter overgangsfasen skal der forhandles fra år til år. Hvis briterne på et tidspunkt lukker for adgang, kan EU svare igen med told på britiske fisk eller ved at lukke for adgang til energimarkedet.
Også for borgerne er der konsekvenser. Man har ikke længere ret til at rejse frit og heller ikke til at bosætte sig og arbejde i Storbritannien, som man kan i EU. I stedet er der aftalt en ret til visumfrit ophold i op til tre måneder.
Der er desuden indgået aftaler om samarbejde på områder som politi og sikkerhed, energi og transport. Forskning og uddannelse har også været til forhandling, men briterne kommer ikke længere til at deltage i studieudvekslingsprogrammet Erasmus.
