ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Frygt for “katastrofale” konsekvenser af nye indgreb i Spanien

Coronapandemiens udvikling betyder

et dobbeltdyk i økonomien, siger Ulrik Vestergaard, OECD

Spanien er i store træk igen økonomisk i gang efter en lang om omfattende nedlukning. Men også udendørs, som her i Ronda, arbejdes det med masker. Arkivfoto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Spanien er i store træk igen økonomisk i gang efter en lang om omfattende nedlukning. Men også udendørs, som her i Ronda, arbejdes det med masker. Arkivfoto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Spanien er igen blandt de værst ramte lande i Europa af coronapandemien.

“Hvis det fortsætter som nu, må vi sikkert tilbage til en form indespærring, i hvert fald delvist,” siger José Hoyo Jiménez, Médicos del Mundo, til TV-stationen TeleMadrid.

Men i store dele af Spanien, allerede er ramt af nye, lokale restriktioner, protester erhvervssammenslutninger mod nye indgreb. “En ny indespærring vil paralysere erhvervsaktiviteter og have katastrofale uafvendelige konsekvenser,” lyder en erklæring fra CEOE, den førende interesseorganisation for spansk erhvervsliv.

Spanien var i foråret og den tidligere sommer blandt de EU-lande med de mest omfattende begrænsninger på den personlige bevægelsesfrihed. Det hjalp og den spanske økonomi blev genåbnet, men nu er infektionsraten oppe på 166 pr. 100.000 indbyggere, hvor den i Frankrig er på 67 og i det ellers hårdt ramte Storbritannien nu er nede på 22. Over de seneste to uger er der opdaget over 78.000 nye coronatilfælde i Spanien.

Vi tror ikke på, at vi oplever en klassisk anden bølge

Anders Tegnell, corona-ekspert, Sverige

I 34 af 37 europæiske lande stiger antallet af nye coronasmittede. Men ikke alle steder er man enige med OECD´s Ulrik Vestergaard i, at der er taler om en anden bølge.

“Vi tror ikke på, at vi oplever en klassisk anden bølge, som man har set med influenzapandemier, hvor man ser en udbredt spredning i samfundet igen,” siger Anders Tegnell, Sverige førende ekspert, til TV4. Han understreger, at “sygdommen synes at sprede sig på en anden måde. Det er mere pletvist, så vi vil opleve – som det sker rundt om i Europa – at der visse steder er udbrud, på arbejdspladser og lignende omgivelser, hen over efteråret.” Tegnell understreger, at corona er uforudsigelig og at “man skal altid være bekymret,” men også, at “vi tror ikke på, at vi vender tilbage til en situation som i foråret.”

78

tusind nye coronatilfælde er der på to uger i Spanien


Sydkorea har været blandt de mest effektive lande i verden til at bekæmpe corona. Men også her er der nye udbrud. Blandt de mere opsigtsvækkende er et tilfælde fra en Starbucks-café, hvor en syg kvinde smittede 26 andre gæster. Mens personalet på fire, der bar mundbind, ikke blev smittede.










Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis