Joe Biden, demokratisk præsidentkandidat, skal ikke lade sig lulle i søvn over et tilsyneladende stort og vedvarende forspring i meningsmålingerne inden valget til Det Hvide Hus og Kongressen 3. november.
For Bidens forspring skrumper både nationalt og i de afgørende svingstater, og manden, Trump ynder at kalde “Sleepy Joe”, er meget lidt aktiv i valgkampens sidste dage. Tillige er tilliden blandt flere eksperter ikke overvældende til, at målingerne er valide.
“Jeg er dybt skeptisk over for meningsmålingerne. De problemer, der var med målingerne ved valget i 2016, er ikke fuldstændig løst. Der var dels meget personlig fortolkning af tallene, og dels var der mange vælgere, der ikke ville sige, hvad de mente, når de blev ringet op af en fremmed fra et meningsmålingsinstitut,” siger Mona Chalabi, US data editor, The Guardian.
Det er især en henvisning til, at Donald Trumps valgsejr i 2016 var så stor en overraskelse, fordi meningsmålingerne slet ikke havde fanget støtten til Trump i først og fremmest de svingstater i Midtvesten, der blev afgørende for valgets udfald.
procentpoint fører Joe Biden med nationalt
Mona Chalabi accepterer, at de fleste institutter efter 2016 “tog et skridt tilbage og genvurderede deres metoder.” Men hun spørger i en podcast også om, hvordan man “i himlens navn kan tro, at et panel på 1000 mennesker er repræsentativt for ca. 250 mio. vælgere.” Da USA for år tilbage befolkningsmæssigt var et mere homogent land, passede målingerne bedre, men “siden 2016 er homogeniteten blevet reduceret,” siger hun.
Usikkerheden, eller mørketal, i forhold til at ville oplyse, om man stemmer på Trump, har virksomheden Morning Consult efterprøvet. “Der er klar evidens for, at vælgerne tøver med udtrykke deres meninger om diskrimination, protester og personlige finanser i telefoninterview. Men der er ingen indikationer på, at “generte vælgere” i signifikant grad statistisk påvirker den nationale afstemning,” fremhæver ph.d. Kyle Dropp i en analyse.
“Hvis Joe Biden vinder Florida, øges hans chancer for den endelige sejr til mere end 99 pct.
Fivethirtyeight, politisk site
En indikation af, at målingerne måske ikke tager helt fejl. Hvor Joe Bidens forspring er reduceret til 7,5 procentpoint inden den anden og sidste direkte tv-debat mellem de to kandidater natten til fredag dansk tid. 11. oktober var forspringet på 10,3 procentpoint ifølge et gennemsnit af flere målinger hos Realclearpolitics.
Opgøret spidser især til i Florida med 29 valgmænd og dermed den største af svingstaterne. Som ved valget i 2000 kan Florida afgøre præsidentvalgets endelige udfald. I et gennemsnit af otte målinger fører Biden med 2,1 procentpoint, men for 10 dage siden var føringen på 3,7 procentpoint.
“Hvis Joe Biden vinder Florida, øges hans chancer for den endelige sejr til mere end 99 pct. Men hvis Donald Trump vinder Florida, øges hans chancer for at få flest valgmænd i USA til 39 pct., hvilket i praksis betyder, at kapløbet står helt åbent,” lyder en ekspertvurdering på det politiske site Fivethirtyeight.
Resultaterne fra Florida kan også afgøre forløbet af valgaftenen. Over 42 mio. amerikanere af ca. 255 mio. mulige vælgere har allerede stemt. Enten pr. brev eller i de stater, hvor valgstederne er åbnet tidligt. I nogle stater må brevstemmerne ikke åbnes før 3. november, og der kan der gå dage, måske uger, før man er sikker på resultaterne. Men i Florida er man begyndt optællingen, og et tidligt resultat kan afgøre valget.
“I praksis vil en klar sejr til Biden i Florida gøre det næsten umuligt for Trump at få flest valgmænd nationalt. Ethvert forsøg fra ham på at betvivle resultatet vil i markedet blive betragtet som desperat taktik,” mener John Authers, førende kommentator på Bloomberg.
