Kort inden præsidentvalget i 2016 var New York Times klare i mælet. Hillary Clinton ville blive USA’s næste præsident. Med en sandsynlighed på 91 pct.
Efter valget gravede verdens angiveligt førende avis i sin egen fiasko: “Nate Silver’s Fivethirtyeight, The New York Times Upshot og Princeton Election Consortium gav fru Clinton mellem 70 og 99 pct. chance for at vinde.” Pradeep Mutalik, forsker på Yale Center for Medical Informatics, forklarede efterfølgende, at “man havde oversolgt præcisionen.” Han havde selv beregnet, at nogle af modellerne til beregning af resultatet kunne være fejlagtige med 15-20 pct.
Siden er der sket ændringer i beregningerne. Man tager f.eks. højde for, at vælgere, der ikke tager telefonen, sandsynligvis er Trump-stemmer. Man bygger ind i onlineundersøgelser, at de mennesker, der har tid til at bruge 20-30 minutter på at udfylde et spørgeskema og tjene lidt point til et gavekort, ikke er repræsentative for alle amerikanske vælgere.
På et tidspunkt efter 3. november ved vi, om meningsmålingerne i USA er blevet mere præcise. Men man må erindre, at de mange aktuelle målinger typisk kommer med en usikkerhedsmargin på +/- 3 procentpoint. Ensbetydende med, at når Joe Biden er foran i et gennemsnit af nationale målinger med f.eks. 8,5 procentpoint, så kan man lægge op til 3 procentpoint til Trumps resultat og trække det samme fra Bidens.
“Valget synes på alle måder derfor stadig at stå åbent.
Joe Biden vil stadig vinde. Men hans forspring reduceres i disse dage, hvor Trump flyver USA tyndt i Air Force One og holder store valgmøder. Mens Joe Biden ikke gør meget væsen af sig.
Valget synes på alle måder derfor stadig at stå åbent. På den ene side skriver f.eks. Nordeas Andreas Steno Larsen med investorbrillerne på, at “en blå bølge er allerede næsten indpriset.” Det betyder, at markederne er klar til både Joe Biden i Det Hvide Hus og et demokratisk flertal i begge Kongressens kamre.
Mens Bloombergs erfarne kommentator John Authers advarer mod at tro på den blå bølge. Han fremhæver, at Bidens føring er markant mindre i de afgørende svingstater end i nationale målinger. “Biden kan nemt tabe i antallet af valgmænd, selvom han får flest stemmer.” Altså præcis som i 2016, hvor den ulige fordeling af valgmænd i forhold til staternes størrelse betød, at Trump vandt over Clinton, der fik flest stemmer. Der er 718.000 borgere bag en valgmand i overvejende demokratiske Californien, mens en valgmand i Wyoming kun har 193.000 borgere bag sig.
