Mens corona har vendt op og ned på dansk økonomi, har der været stor usikkerhed om, hvor mange penge der egentlig er tilbage i det økonomiske råderum, der sætter rammen for, hvad der er råd til i 2025.
“Man må pakke alle de tanker i posen og sige: Det bliver ikke til noget
Søren Pape Poulsen, partileder, De Konservative
Først til august vil Finansministeriet fremlægge en ny beregning af råderummet, men den liberale tænketank Cepos kommer nu med et bud, som peger i retning af økonomisk smalhals.
Fraregnet ekstra penge til det demografiske træk, der sættes af til flere børn og ældre, er de “frie penge” i råderummet blevet reduceret fra 11 mia. til 3,5 mia. kr. – og det er uden regningen fra et nyt EU-budget.
“De frie penge i råderummet er ved at være væk, så hvis Mette Frederiksen vil levere på sine løfter om tidlig pension, klima og en højere vækst i det offentlige forbrug, så skal hun ud at finde ny finansiering,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Coronakrisen står faktisk ikke til at trække det store fra råderummet endnu, da statsrenten er tæt på nul, og det forventes, at arbejdsmarkedet vil rette sig frem mod 2025. I stedet er det et nyt olieprisscenarie og de politiske aftaler om klima og boliger, der trækker fra. Derudover har Finansministeriet bebudet, at det nye EU-budget ventes at reducere råderummet “betydeligt”.
“Der er ikke nogen tvivl om, at når vi ser det nye opdaterede råderum til august, så er det blevet noget mindre end før,” siger Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening og tidligere kontorchef i Finansministeriet.
Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen, og finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) henviser til, at han kun vil forholde sig til Finansministeriets udregning til august.
Enhedslisten peger dog på en række skattestigninger som ny finansiering.
“Helt konkret skal man kigge på en højere beskatning af kapital- og aktieindkomst, og så skal man kigge på de fradragsmuligheder, der eksisterer for virksomheder, så de lige nu kan flytte overskud til lavskattelande med interne lån. Der bør også være en balanceskat på bankerne,” siger finansordfører Rune Lund.
De Radikale mener omvendt, at man skal “tænke sig godt om”, før man foreslår nye udgifter som f.eks. ret til tidligere pension. Samtidig vil partiet omlægge skatter, men har “ingen planer om at sætte personskatter eller øvrige skatter op”.
mia. kr. udgør de “frie penge” i det økonomiske råderum ifølge ny Cepos-analyse
“Vi har selv haft en ny skat på den finansielle sektor med i vores tidligere udspil og også tænkt i de baner. Men nu står vi i en krise, hvor timingen i at indføre det nok ikke er helt oplagt,” siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen.
Netop bankskatten har S reserveret til at finansiere en ret til tidligere pension. De Konservatives partileder, Søren Pape Poulsen, opfordrer til helt at droppe idéerne om velfærdslov og tidlig pension.
“Er der noget menneske, der seriøst mener, det er tid til nye skatter og afgifter på vores erhvervsliv med det, vi nu har været igennem? Man må pakke alle de tanker i posen og sige: Det bliver ikke til noget. Desuden har vi jo lavet en seniorpension, så man bør droppe at lave den der nye efterlønsordning ad bagvejen. Det er der ikke råd til,” siger han.
Christian Rabjerg Madsen fastholder dog regeringens ambition om både ret til tidlig pension og en velfærdslov. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, peger også på, at der skal være penge til det demografiske træk og klima. Men at regeringen enten må ty til løftebrud eller højere skatter for at få det øvrige regnestykke til at gå op.
“Vi kommer til at stå benhårdt på skattestoppet, for den ansvarlige økonomiske vej er ikke at gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed,” siger han.
