Umiddelbart må politikerne slikke sig om munden, når de kigger på skønnet for råderummet. Den gigantiske krisehåndtering med rullende milliarder er midlertidig og påvirker ikke råderummet. I finanspolitikken er der derfor fortsat plads til, at de offentlige udgifter matcher det demografiske træk – hvilket et stort flertal ønsker – og ekstra milliarder derudover. Penge til lidt mere fri disposition end de midler, der allerede er øremærket til f.eks. boligskattelettelser, klimaaftale og til velfærden.
“Trods pænt råderum kan tanken tømmes
Erfaringerne viser imidlertid, at pengene hurtigt kan få ben at gå på, og det er i det lys, man skal se finansminister Nicolai Wammens og statsminister Mette Frederiksens forventningsafstemning og advarsler om at give los.
Ikke mindst op til og under Folketingets afslutningsdebat understregede statsministeren, at politik skal tilbage på et mere normalt spor med klassisk finanspolitik, hvor der prioriteres hårdt, finansieres – og tænkes langsigtet. “Der bliver foreslået udgifter i et omfang, vi formentlig aldrig nogensinde har set. Og det er nødt til at stoppe nu,” lød det fra Mette Frederiksen i Berlingske, hvor hun slog fast, at “ingen ædrueligt kan påstå, at de ved, hvilket efterår vi kigger ind i”.
Hun nævnte forslag fra både højre- og venstrefløjen, som nok lanceres som midlertidige, men som kan ende som mere permanent forøgede udgifter. Fra skattelettelser til øgede dagpenge – også fra fagbevægelsen er presset vokset. Således skrev HK's formænd med forbundsformand Kim Simonsen i spidsen i et indlæg i Politiken i maj med krav om et mærkbart velfærdsløft: “Vi må have højere ambitioner end blot at kunne følge det demografiske træk, hvor der bliver flere småbørn og ældre i fremtiden.”
Trods pænt råderum kan tanken tømmes – hvis regeringen ikke trækker en grænse. Med højere ledighed og udfordret erhvervsliv vil regeringen også nødigt ud i at skulle finansiere nye ønsker med meget højere skatter og afgifter. Til gengæld er muligheden til stede for at bruge endnu flere penge i det kommende år, hvis økonomien taler for et ekstra boost. Regeringen fastholder målet om balance i 2025 – men det forhindrer ikke evt. justeringer af “stien” på vejen dertil.
