En række topchefer i dansk erhvervsliv ser ud til at få stor indflydelse på, hvordan regeringen vil gribe klimadagsordenen an i dette efterår, når der skal forhandles en finanslov og flere klimaaftaler på plads.
I hvert fald har finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag inviteret de 13 formænd for de regeringsnedsatte klimapartnerskaber til et videomøde, hvor deres forslag til en grøn omstilling skal diskuteres. Det tæller blandt andre Søren Skou, topchef i Mærsk, Mads Nipper, topchef i Grundfos, og Jais Valeur, topchef i Danish Crown.
Helt konkret har Nicolai Wammen bedt de 13 klimapartnerskaber om hver at komme med tre forslag, som kan give en CO2-reduktion på kort sigt, samt tre forslag, der kan have en effekt på længere sigt.
“Nu bliver klimapartnerskabsformændene taget ind i det politiske maskinrum. Min ambition er at tage en række af deres gode idéer og anbefalinger og bruge dem, når vi udformer politiske initiativer. Det skal fyre op under kedlerne i en grøn genopretning af dansk økonomi her og nu,” siger Nicolai Wammen og fortsætter:
“Jeg forestiller mig, at de 13 formænd kommer med deres vigtigste anbefalinger til, hvordan vi på den korte bane kan få mest muligt for vores grønne investeringer. Deres input vil så indgå som en meget vigtig del i de politiske forhandlinger, der skal være her i efteråret. Både i forhold til finanslov, men også med de klimaudspil, som regeringen kommer med.”
Nicolai Wammen mener, at de grønne initiativer både skal give en CO2-reduktion, samtidig med at det skal skubbe mere gang i dansk økonomi, som er hårdt ramt af coronapandemien og de nedlukninger, den har ført med sig.
Konkret påpeger Nicolai Wammen, at regeringens såkaldte coronakrigskasse, der lyder på 7,7 mia. kr. i 2021 og 6,2 mia. kr. i 2022, samt et grønt råderum, der hvert år skal prioritere 2 mia. kr. til grønne investeringer frem mod 2025, kan komme i spil, når klimapartnerskabernes forslag skal finansieres.
Børsen har set de i alt 78 forslag, som klimapartnerskaberne vil prioritere og spille ind med tirsdag, og selvom de spænder vidt, går flere forslag på at udbygge ladeinfrastruktur, omlægge skatterne i en grøn skattereform og stille flere grønne krav i de offentlige indkøb. Den samlede regning for forslagene er formentlig også langt højere end regeringens forslag om 2 grønne mia. årligt.
Hvor mange penge der præcist skal bruges på klimapartnerskabernes forslag, vil Wammen dog ikke lægge sig fast på endnu. Men bl.a. Dansk Erhverv påpeger, at politikerne hellere bør investere i generelt gode rammevilkår frem for udvalgte teknologier.
Nicolai Wammen, du kobler arbejdet med regeringens coronakrigskasse og det grønne råderum. Det lyder, som om du vil gå tilskudsvejen i forhold til den grønne omstilling. Det vil mange økonomer nok sige er en dyr måde at lave grøn omstilling på – hvad siger du til det?
“Vi har ikke lagt os fast på endnu, hvordan coronakrigskassen og det grønne råderum skal udmøntes. Det er netop derfor, vi vil lytte til erhvervslivet og andre gode kræfter. Der er mange måder, man kan gøre det her på.
Vi skal også arbejde med en grøn skattereform, hvor man også kan tænke de her elementer ind. Så jeg møder erhvervslivet tirsdag med et åbent sind. Jeg vil lytte til deres idéer og anbefalinger, og jeg er overbevist om, at erhvervslivet her kan spille en hovedrolle i en grøn genstart af Danmark,” siger finansministeren.
