ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vismænd advarer Løkke: Ikke mere benzin på opsvinget

Regeringen og partierne på Christiansborg skal holde sig langt væk fra at forsøge at puste mere liv i opsvinget i Danmark.

Politik
Her er 2025-planen: Regeringen vil bruge 33 mia på skattedyk, vækst og sikkerhed
Sådan lyder advarslen fra de økonomiske vismænd, der netop har fremlagt en ny økonomisk rapport, på selve dagen, hvor regeringen præsenterer en ny 2025-plan og en bunke reformidéer.

"Der er en reel fare for, at det kommer til at gå for stærkt i dansk økonomi. Finanspolitikken er i udgangspunktet passende, men det er risikabelt, hvis der i forbindelse med politiske forhandlinger bliver givet kortsigtede lempelser," siger overvismand Michael Svarer.

Dermed er tonen også lagt i forhold til efterårets finanslov, hvor der som altid vil være en hidsig debat om investeringer og vækst. Men i denne omgang er det bedst at læne sig lidt tilbage i stolen, når det gælder finanseffekterne, vurderer vismændene.

Politik
Vismænd: Danskerne betaler alt for lidt i boligskat
"Lempelser vil øge presset på arbejdsmarkedet yderligere og samtidig bidrage til tiltagende boligprisstigninger. Vi mener derfor, at der er grund til at advare mod en lempelse af finanspolitikken på den korte bane," siger Michael Svarer.

Væksten over 2 pct.

Han understreger, at der er udsigt til, at væksten i år kan lande lidt over 2 pct. – og noget lignende i de kommende år. Det sker blandt andet i kølvandet på, at tidligere reformer udvider den strukturelle arbejdsstyrke frem mod 2025 med omkring 150.000 personer.

Politik
Vismændene vil pille de økonomiske håndjern af regeringen
Og mens beskæftigelsen er steget kraftigt i de senere år, er ledigheden gået den modsatte vej.

Ifølge vismændene er ledigheden nede omkring sit strukturelle niveau nu – altså hvor den hverken trækker lønningerne op eller ned.

Men vi er ikke langt fra flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft, som kan presse lønnen kunstigt op og give virksomhederne klø i konkurrencen med udenlandske virksomheder, vurderer vismændene. Det er en farlig cocktail – især fordi renten samtidig er i bund.

”Pengepolitikken er lempelig, og der er derfor en risiko for, at den økonomiske udvikling kommer til at gå for stærkt,” skriver vismændene.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis