Regeringens 2025-plan er printet ud, og nu mangler den bare at blive præsenteret af finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Børsen har set 2025-planen, der er døbt "Vækst og Velstand 2025." Heraf fremgår det, at regeringen har 50,6 mia. kr. at lege med i 2025, end den har i dag.
I 2025 skal der bruges 11,4 mia. kr. mere på en større offentlig sektor end i dag, 5 mia. kr. skal bruges på flere offentlige investeringer og 0,7 mia. kr. skal i 2025 bruges på et fortsat stop for en række punktafgifter.
Det efterlader 33,4 mia. kr. i 2025, som regeringen vil bruge på "lavere skat, væksttiltag, styrkelse af danskernes sikkerhed med videre," fremgår det af 2025-planen.
Kræver nye reformer
Problemet for regeringen er bare, at den "kun" har 35,5 mia. kr. til rådighed i 2025 i det såkaldte råderum - penge der kommer i statskassen de kommende år på grund af allerede aftalte reformer.
Derfor lægger regeringen op til at lave nye reformer, der skal spytte de sidste 15 mia. kr. i statskassen de kommende år frem mod 2025.
Her lægger regeringen op til at gå ned ad fem reformveje, der skal øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer, og det vil være med til at øge råderummet.
De fem reformveje
Her er de fem reformveje, regeringen vil gå:
1: De unge skal være hurtigere til at afslutte uddannelse, så de træder tidligere ind på arbejdsmarkedet. Det skal ifølge regeringen øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer.
2: Færre skal være på offentlig forsørgelse. I dag er knap 800.000 danskere på en form for offentlig forsørgelse, og det ønsker regeringen at bringe ned. Det skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.
3: Flere skal vælge at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at give økonomiske incitamenter, der gør det mere attraktivt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet før pension. Det skal øge arbejdsudbuddet med 5.000 til 10.000 personer.
4: Den gennemsnitlige arbejdstid skal øges. Ifølge regeringen ligger den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark lavt i forhold til andre OECD-lande. Den øgede arbejdstid skal hæve arbejdsudbuddet med 10.000 til 15.000 personer.
5: Større indvandring af kvalificeret arbejdskraft - såkaldt international rekruttering. Det skal øge arbejdsudbuddet med 5000 personer.
Regeringen har ikke beskrevet, hvordan de konkrete reformer skal se ud, og det forventes, at det først præsenteres i løbet af efteråret. Derudover forventes det, at de økonomiske incitamenter, der skal få folk til at gå senere på pension, vil blive præsenteret i forlængelse af 2025-planen.
Børsen har set 2025-planen, der er døbt "Vækst og Velstand 2025." Heraf fremgår det, at regeringen har 50,6 mia. kr. at lege med i 2025, end den har i dag.
I 2025 skal der bruges 11,4 mia. kr. mere på en større offentlig sektor end i dag, 5 mia. kr. skal bruges på flere offentlige investeringer og 0,7 mia. kr. skal i 2025 bruges på et fortsat stop for en række punktafgifter.
Det efterlader 33,4 mia. kr. i 2025, som regeringen vil bruge på "lavere skat, væksttiltag, styrkelse af danskernes sikkerhed med videre," fremgår det af 2025-planen.
Kræver nye reformer
Problemet for regeringen er bare, at den "kun" har 35,5 mia. kr. til rådighed i 2025 i det såkaldte råderum - penge der kommer i statskassen de kommende år på grund af allerede aftalte reformer.
Derfor lægger regeringen op til at lave nye reformer, der skal spytte de sidste 15 mia. kr. i statskassen de kommende år frem mod 2025.
Her lægger regeringen op til at gå ned ad fem reformveje, der skal øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer, og det vil være med til at øge råderummet.
De fem reformveje
Her er de fem reformveje, regeringen vil gå:
1: De unge skal være hurtigere til at afslutte uddannelse, så de træder tidligere ind på arbejdsmarkedet. Det skal ifølge regeringen øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer.
2: Færre skal være på offentlig forsørgelse. I dag er knap 800.000 danskere på en form for offentlig forsørgelse, og det ønsker regeringen at bringe ned. Det skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.
3: Flere skal vælge at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at give økonomiske incitamenter, der gør det mere attraktivt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet før pension. Det skal øge arbejdsudbuddet med 5.000 til 10.000 personer.
4: Den gennemsnitlige arbejdstid skal øges. Ifølge regeringen ligger den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark lavt i forhold til andre OECD-lande. Den øgede arbejdstid skal hæve arbejdsudbuddet med 10.000 til 15.000 personer.
5: Større indvandring af kvalificeret arbejdskraft - såkaldt international rekruttering. Det skal øge arbejdsudbuddet med 5000 personer.
Regeringen har ikke beskrevet, hvordan de konkrete reformer skal se ud, og det forventes, at det først præsenteres i løbet af efteråret. Derudover forventes det, at de økonomiske incitamenter, der skal få folk til at gå senere på pension, vil blive præsenteret i forlængelse af 2025-planen.
