Det har igen og igen været nævnt som den bedste og billigste måde til at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Regeringens støttepartier ønsker det. Klimarådet ønsker det. Kraka, AE og Cepos ønsker det. Selv erhvervslivets organisationer er for det.
Alligevel har regeringen droppet at lave en høj, ensartet CO2-afgift på erhvervslivet i den grønne skattereform, der bliver præsenteret mandag, og som skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) nu præsenterer for Børsens læsere.
I regeringens udspil står der beskrevet, at man tidligere har forsøgt sig med både at lave en fedtafgift og en forsyningssikkerhedsafgift. Begge dele blev rullet tilbage igen, fordi det viste sig svært at implementere i praksis. Morten Bødskov sammenligner de nu hedengangne afgifter med CO2-afgiften.
“Fra Skatteministeriets synspunkt har fedtafgifter og andre været godt tænkt, men har vist sig at være totalt umulige at implementere. Virkeligheden er, at vi har ikke grundlaget for at lave en ensartet CO2-afgift for dansk erhvervsliv. Der er store dele af dansk erhvervsliv, hvor vi ikke aner, hvad vi skulle beskatte ud fra.”
I stedet spiller regeringen ud med en højere energiafgift for erhvervslivet. Afgiften skal stige med 6 kr. pr. gigajoule, hvilket svarer til mere end en fordobling i forhold til i dag for industrien, mens det er en femdobling for landbrug og gartnerier.
“Vi har valgt en model, der vil virke nu og her, og som vil sikre, at vi gradvist vil bevæge os i retning af et afgiftsniveau, hvor vi får en kraftig reduktion af CO2. Men det er rigtigt nok, at det er ikke den model, som f.eks. Kraka og Klimarådet har nævnt. Vi bevæger os opad på afgifter, og vi gør det i takt med, at det er til at håndtere i forhold til den situation, som dansk økonomi er i, men også for at få alle med i den her grønne omstilling,” siger skatteministeren.
I maj interviewede Børsen klimaminister Dan Jørgensen, hvor han aflivede muligheden for en CO2-afgift her og nu, fordi der “ikke er noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår”.
Dan Jørgensen, i foråret kaldte du CO2-afgiften for en Georg Gearløs-model. I holder fast i, at en ensartet CO2-afgift ikke kan lade sig gøre, så er det stadig en Georg Gearløs-model?
“Det er jo ikke fordi, vi er imod en CO2-afgift. Vi har haft en CO2-afgift i 30 år. Jeg kommenterede på de mange mere eller mindre fantasifulde modeller – nogle af dem mere teoretiske end andre. Det, vi gør nu, er, at i stedet for at bruge så meget energi på andres idéer, så fremlægger vi vores egen tilgang,” siger Dan Jørgensen i dag og fortsætter:
“Vi har forsøgt at gøre noget, der er praktisk implementerbart. Det er ikke en meget teoretisk og indviklet model, som måske kan virke i et regneark, men som er tvivlsomt, om det kan virke i virkeligheden. Vi fremlægger noget, som vi ved, der kan komme til at virke, og så er der et udviklingsarbejde i gang, som skal sikre, at næste skridt også kommer til at virke.”
Udviklingsarbejdet består konkret af, at en række embedsmænd i Skatteministeriet er blevet sat til at udvikle en model for en ensartet CO2-afgift. Der er ikke en deadline for, hvornår arbejdet skal være færdigt, og Morten Bødskov tør heller ikke lægge hovedet på blokken og sætte et årstal på, hvornår der evt. kan komme en ensartet CO2-afgift i Danmark.
Morten Bødskov understreger dog, at man vil øge energiafgifterne nu i stedet for at vente på en model for CO2-beskatning.
“Alternativet er jo at vente i år på udviklingen, og det mener regeringen ikke er en farbar vej,” siger Morten Bødskov.
