Der skal skrues markant op for energiafgifterne for både industrien, landbruget og for blandt andre cementproducenten Aalborg Portland og de danske teglværker.
Det er en af konsekvenserne af regeringens længe ventede udspil til en grøn skattereform, der bliver lanceret på et pressemøde mandag, og som skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) løfter sløret for i Børsen.
“Udspillet skal være med til at holde hånden under danske arbejdspladser samtidig med, at vi kan sætte gang i den grønne omstilling. Med udspillet bevæger vi os i retning af en mere ensartet beskatning af CO2-udslip,” siger Morten Bødskov.
Konkret lægger regeringen op til, at energiafgiften for erhverv skal sættes op med 6 kr. pr. gigajoule. Det vil betyde, at energiafgiften for almindelige processer i industrien vil stige fra 4,5 kr. til 10,5 kr. pr. gigajoule. For landbruget og gartnerier vil afgiften stige fra 1,5 kr. i dag til 7,5 kr. Og for såkaldte mineralogiske processer, som omhandler bl.a. cementproducenter og teglværker, vil afgiften stige fra 0 kr. til 6 kr. pr. gigajoule.
Afgifterne skal indfases fra 2023 – bortset fra i de mineralogiske processer, hvor afgiften først træder i kraft fra 2025.
For at kompensere for de stigende afgifter lægger regeringen op til at understøtte erhvervslivets investeringsmuligheder, så de kan sætte endnu mere fart på den grønne omstilling allerede fra 2021 og dermed være bedre forberedt, når de stigende afgifter tikker ind fra hhv. 2023 og 2025.
Det skal ske ved bl.a. at lave et investeringsvindue i 2021 og 2022, hvor virksomheder kan fradrage 116 pct. af en maskines værdi. Samtidig vil regeringen give mulighed for at straksafskrive en maskine til en værdi op til 30.000 kr. mod et loft for straksafskrivninger på 14.100 kr. i dag.
Regeringens oplæg betyder, at der samlet lægges op til lettelser for erhvervslivet på 5,2 mia. kr. i alt over årene fra 2021 til 2025, mens afgifterne i de samme år står til samlet at stige med 700 mio. kr.
“Hvis vi kun gav forhøjelser af afgifter, men ikke havde den anden del af modellen med om kompensation, så er der stor risiko for, at virksomhederne vil nedbringe deres produktion i Danmark og flytte det til andre lande. Det vil hverken være godt for danske arbejdspladser, for dansk økonomi eller for den sags skyld for klimaet,” siger Dan Jørgensen.
Regeringens udspil til en skattereform vil reducere CO2-udledningen med 0,5 mio. ton frem mod 2025. Der mangler at blive reduceret med 16 mio. ton frem mod 2030 for at nå 70 pct.-målet.
De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, er positiv overfor regeringens udspil.
“Der er både pisk og gulerod i udspillet, og det er rigtig fornuftigt,” siger Ruben Kidde, der dog savner en ambition om en ensartet CO2-afgift.
Samme toner lyder fra SF's klimaordfører, Signe Munk:
“Grebet omkring energiafgifterne er godt, men industrien og landbruget skal bare vide, at det her er et første skridt på vejen. I 2030 kommer selve CO2-afgiften langt højere op,” siger hun.
DI's adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, er omvendt ikke tilfreds med udsigten til højere energiafgifter:
“At pålægge afgifter på energi mener vi ikke er den rigtige vej af gå, fordi så flytter man derhen, hvor prisen på energi er lavest,” siger Lars Sandahl Sørensen, der hellere så en ensartet CO2-afgift.
Han roser dog, at regeringen lægger op til f.eks. at lave et investeringsvindue i de kommende år.
Venstre ønsker ikke at udtale sig, inden regeringen lancerer sit udspil mandag.
