EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager er blandt de højest profilerede figurer i EU-Kommissionen, hvor den øverste chef - EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker - onsdag holdt sin årlige status-tale for EU.
Talen er af mange blevet betraget som mere afdæmpet og imødekommende end sidste års udgave.
Børsen har lavet et længere interview med Vestager om talen og EU's nuværende situation.
"Jeg synes, det var den tale, der skulle holdes. I den situation, vi er i, er der hverken brug for højstemt retorik eller dystre dommedagsprognoser. Jeg synes lige præcis, der er brug for at være konkret, løsningsorienteret og pragmatisk i sin tilgang, så folk oplever, at vi faktisk kan bringe Europa fremad," siger Margrethe Vestager.
TTIP lander ikke i år
Juncker nævner godt nok CETA-aftalen (Frihandelsaftale med Canada). Men af de ting, han ikke nævner, er TTIP-aftalen. Når du kigger på det, er det så fordi det er totalt urealistisk at lande den aftale inden for den nærmeste fremtid?
"Det kommer jo nok til at afhænge en del af, hvordan det går med handelsaftalen med Canada, som er en state-of-the-art handelsaftale. Det er meget svært at se, hvordan det skulle kunne gøres bedre. Den vil skabe virkelig mange arbejdspladser i Europa. Det at få den på plads og få den hjem bliver meget vigtigt, før vi kan sige noget om, hvordan den amerikanske handelsaftale den kan gøres færdig."
Men kommer TTIP på plads i år?
"Hvis du ser på min kollega, som står for det – vores chefforhandler Cecilia Malmstrøm – så er det nok ikke lige i år. Handelsministrene skal gøre status efter de næste 35 timers forhandlinger på allerhøjeste niveau. Og der tror jeg ikke, at man er i gennem alle ting."
Fælles militært hovedkvarter
Juncker foreslår også et fælles EU-militært hovedkvarter. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at han synes, at det måske ikke er det, der er brug for lige nu, men tværtimod mere fokus på jobskabelse, vækst og migration. Er du enig i, at man måske skulle prøve at snævre det lidt mere ind og droppe nogle af de her store planer?
"Jeg betragter det egentlig ikke som nogen stor plan. Og jeg tror, det er vigtigt, at man inden man begynder at diskutere det, får manet nogle af de her spøgelser i jorden, som ellers kommer som automatreaktioner. Det er en del af svaret på det, vi oplever som en bekymring for vores sikkerhed her i Europa, at hvis vi i højere grad samarbejder landene i mellem med de militærkapaciteter, man nu engang har, så kan vi blive en bedre og mere effektiv partner for vores allierede indenfor NATO," siger Vestager og fortsætter:
"Det kan også være, at vi kan blive tydeligere over for borgerne i Europa, at deres sikkerhed er en prioritet for dem, der har ansvaret. Lige præcis sikkerhed – både de ydre grænser, det at forebygge terrorhandlinger og sørge for, at vi i det hele taget har en høj sikkerhed, det er kommet meget langt op på dagsordenen, og der er det her en del af svaret.”
Opblødning overfor Sydeuropa?
Noget af der fylder meget i Sydeuropa er spørgsmålet om fleksibilitet i budgetterne – altså muligheden for at gå ud over grænserne i vækst – og stabilitetspagten. Når man hører Juncker, var det så en lille åbning ift. om, der skal være mulighed for at investere mere i f.eks. uddannelse eller EFSI og på den måde få lov at gå uden for reglerne?
"Det vi arbejder med er at brolægge vejen ud af vores problemer med investeringer. Det er idéen med investeringsfonden, som er lavet på en måde, så den lægger sig ovenpå de planlagte investeringer, og tager noget af risikoen, så du i højere grad kan få private til at være med til at investere nogen steder, der ellers ikke var så attraktiv, fordi risikoen er så høj. Det begynder nu at rulle – og derfor var det at forlænge programmet og give det mere volumen vigtigt for os. Det andet er at investere rundt om Europa. Det at tage fat om nogle af de grundlæggende årsager til, at folk de flytter sig fra bl.a. de nordafrikanske lande, det er en meget høj prioritet. Der skal skabes job og vækst også i den region, sådan at der i højere grad er en grund til at blive der, fordi man kan få et arbejde."
Så den øgede fleksibilitet, som mange sydeuropæiske lande ønsker, er ikke det, Juncker leverer med den her tale?
"Jeg tror ikke, det er så meget i den her tale, man skal lede efter det. Hvis du ser på den måde, vi har organiseret det europæiske semester, den europæiske økonomiske politik og hele processen landene i mellem de to gange, hvor vi har haft ansvaret for det, så tror jeg du vil finde, at vi sådan set bruger den fleksibilitet, der er inden for reglerne for at gå efter ånden i reglerne – og ikke bare bogstavet. Nemlig, at det er økonomisk politik, som skal virke, som skal give rum til at medlemslandene kan gør nogle af de ting, de gerne vil, samtidig med, at vi får konsolideret budgetterne og udgifterne ikke løber fuldstændig af hænde."
Der var brug for at stramme op for at skabe tillid
Når du kigger på det her historisk set, mener du så, at man strammede for meget ind tilbage i årene efter krisen og køre for meget sparepolitik ift. hvad der var behov for?
"Det er svært at vurdere. Jeg er ikke særligt meget for bakspejlsledelse. Den situation, vi var i dengang, var, at der havde været et meget grundlæggende tillidsbrud, og det derfor var meget vigtigt at vise, at der var kontrol, sådan at skatteydernes penge ikke bare forsvandt ned i et stort hul. Og staterne var attraktive låntagere, sådan at man når man havde behov for at låne penge – og det har man jo, når man kører med offentlig underskud – at det så kunne finansieres til en rimelig rente. Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at bortdømme det. Det er ikke kun et spørgsmål om at bruge penge. Det er også et spørgsmål om borgerne har tillid til den måde penge bliver brugt på. De ved jo, at erfaring, at på et eller andet tidspunkt, vender regningen tilbage til dem, der kan betale. Og det er borgerne selv. "
Hvordan ser du det i dag – er der stadig behov for det i dag?
"Det der i høj grad er brug for er, at der hvor den økonomiske politik føres – nemlig i medlemslandene – der tager man et ansvar for, hvordan det skal se ud – ikke kun i år med det budget, man lægger der – men også om fem år og lidt længere frem, sådan at vi får en balance mellem de investeringer, vi foretager nu, og så den gæld, vi påtager os. Det er i meget vid udstrækning et nationalt ansvar. Det vi gør, er at give råd og for eurolandenes vedkommende også at give nogle mere kontante råd. Det vi kan, når det kommer til at skabe job og gøre det attraktivt at investere, det kommer ikke via finanspolitikken. Det kommer via mere håndgribelige fordele ved at være tilstede i Europa gennem et attraktivt indre marked, en fantastisk infrastruktur – og at den digitale infrastruktur bliver udbygget."
Alvorlige kommissærer
Når du kigger tilbage på, hvordan stemningen var for et år siden blandt dine kolleger i Kommissionen og så hvordan den er i dag – hvordan synes du så, at det har forandret sig?
"For et år siden havde vi lige haft en sommer, hvor virkelig mange mennesker flygtede ud af især Syrien og kom til Europa fra mange forskellige retninger. Der var ikke orden på registreringen af dem, der kom til, i Grækenland og de første lande. Det havde været en meget dramatisk sommer. Og en række af de ting, der er gennemført gennem det sidste år – Tyrkiet-aftalen og det nye forslag om, hvad vi skal sætte i stedet for Dublinforordningen var der ikke. Derfor er der nu – et år efter den her meget dramatiske sommer – en meget mere fokuseret, arbejdsom og alvorlig stemning med et virkelig nøgternt blik på problemerne, men også med et klart blik på de mange ting, som Europa kan. Vi har noget at bygge på."
Kontrollen er genvundet?
"Nej, det tror jeg vil være for meget sagt at lave den overskrift. Men vi er et helt andet sted end for et år siden."
Talen er af mange blevet betraget som mere afdæmpet og imødekommende end sidste års udgave.
Børsen har lavet et længere interview med Vestager om talen og EU's nuværende situation.
"Jeg synes, det var den tale, der skulle holdes. I den situation, vi er i, er der hverken brug for højstemt retorik eller dystre dommedagsprognoser. Jeg synes lige præcis, der er brug for at være konkret, løsningsorienteret og pragmatisk i sin tilgang, så folk oplever, at vi faktisk kan bringe Europa fremad," siger Margrethe Vestager.
TTIP lander ikke i år
Juncker nævner godt nok CETA-aftalen (Frihandelsaftale med Canada). Men af de ting, han ikke nævner, er TTIP-aftalen. Når du kigger på det, er det så fordi det er totalt urealistisk at lande den aftale inden for den nærmeste fremtid?
"Det kommer jo nok til at afhænge en del af, hvordan det går med handelsaftalen med Canada, som er en state-of-the-art handelsaftale. Det er meget svært at se, hvordan det skulle kunne gøres bedre. Den vil skabe virkelig mange arbejdspladser i Europa. Det at få den på plads og få den hjem bliver meget vigtigt, før vi kan sige noget om, hvordan den amerikanske handelsaftale den kan gøres færdig."
Men kommer TTIP på plads i år?
"Hvis du ser på min kollega, som står for det – vores chefforhandler Cecilia Malmstrøm – så er det nok ikke lige i år. Handelsministrene skal gøre status efter de næste 35 timers forhandlinger på allerhøjeste niveau. Og der tror jeg ikke, at man er i gennem alle ting."
Fælles militært hovedkvarter
Juncker foreslår også et fælles EU-militært hovedkvarter. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at han synes, at det måske ikke er det, der er brug for lige nu, men tværtimod mere fokus på jobskabelse, vækst og migration. Er du enig i, at man måske skulle prøve at snævre det lidt mere ind og droppe nogle af de her store planer?
"Jeg betragter det egentlig ikke som nogen stor plan. Og jeg tror, det er vigtigt, at man inden man begynder at diskutere det, får manet nogle af de her spøgelser i jorden, som ellers kommer som automatreaktioner. Det er en del af svaret på det, vi oplever som en bekymring for vores sikkerhed her i Europa, at hvis vi i højere grad samarbejder landene i mellem med de militærkapaciteter, man nu engang har, så kan vi blive en bedre og mere effektiv partner for vores allierede indenfor NATO," siger Vestager og fortsætter:
"Det kan også være, at vi kan blive tydeligere over for borgerne i Europa, at deres sikkerhed er en prioritet for dem, der har ansvaret. Lige præcis sikkerhed – både de ydre grænser, det at forebygge terrorhandlinger og sørge for, at vi i det hele taget har en høj sikkerhed, det er kommet meget langt op på dagsordenen, og der er det her en del af svaret.”
Opblødning overfor Sydeuropa?
Noget af der fylder meget i Sydeuropa er spørgsmålet om fleksibilitet i budgetterne – altså muligheden for at gå ud over grænserne i vækst – og stabilitetspagten. Når man hører Juncker, var det så en lille åbning ift. om, der skal være mulighed for at investere mere i f.eks. uddannelse eller EFSI og på den måde få lov at gå uden for reglerne?
"Det vi arbejder med er at brolægge vejen ud af vores problemer med investeringer. Det er idéen med investeringsfonden, som er lavet på en måde, så den lægger sig ovenpå de planlagte investeringer, og tager noget af risikoen, så du i højere grad kan få private til at være med til at investere nogen steder, der ellers ikke var så attraktiv, fordi risikoen er så høj. Det begynder nu at rulle – og derfor var det at forlænge programmet og give det mere volumen vigtigt for os. Det andet er at investere rundt om Europa. Det at tage fat om nogle af de grundlæggende årsager til, at folk de flytter sig fra bl.a. de nordafrikanske lande, det er en meget høj prioritet. Der skal skabes job og vækst også i den region, sådan at der i højere grad er en grund til at blive der, fordi man kan få et arbejde."
Så den øgede fleksibilitet, som mange sydeuropæiske lande ønsker, er ikke det, Juncker leverer med den her tale?
"Jeg tror ikke, det er så meget i den her tale, man skal lede efter det. Hvis du ser på den måde, vi har organiseret det europæiske semester, den europæiske økonomiske politik og hele processen landene i mellem de to gange, hvor vi har haft ansvaret for det, så tror jeg du vil finde, at vi sådan set bruger den fleksibilitet, der er inden for reglerne for at gå efter ånden i reglerne – og ikke bare bogstavet. Nemlig, at det er økonomisk politik, som skal virke, som skal give rum til at medlemslandene kan gør nogle af de ting, de gerne vil, samtidig med, at vi får konsolideret budgetterne og udgifterne ikke løber fuldstændig af hænde."
Der var brug for at stramme op for at skabe tillid
Når du kigger på det her historisk set, mener du så, at man strammede for meget ind tilbage i årene efter krisen og køre for meget sparepolitik ift. hvad der var behov for?
"Det er svært at vurdere. Jeg er ikke særligt meget for bakspejlsledelse. Den situation, vi var i dengang, var, at der havde været et meget grundlæggende tillidsbrud, og det derfor var meget vigtigt at vise, at der var kontrol, sådan at skatteydernes penge ikke bare forsvandt ned i et stort hul. Og staterne var attraktive låntagere, sådan at man når man havde behov for at låne penge – og det har man jo, når man kører med offentlig underskud – at det så kunne finansieres til en rimelig rente. Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at bortdømme det. Det er ikke kun et spørgsmål om at bruge penge. Det er også et spørgsmål om borgerne har tillid til den måde penge bliver brugt på. De ved jo, at erfaring, at på et eller andet tidspunkt, vender regningen tilbage til dem, der kan betale. Og det er borgerne selv. "
Hvordan ser du det i dag – er der stadig behov for det i dag?
"Det der i høj grad er brug for er, at der hvor den økonomiske politik føres – nemlig i medlemslandene – der tager man et ansvar for, hvordan det skal se ud – ikke kun i år med det budget, man lægger der – men også om fem år og lidt længere frem, sådan at vi får en balance mellem de investeringer, vi foretager nu, og så den gæld, vi påtager os. Det er i meget vid udstrækning et nationalt ansvar. Det vi gør, er at give råd og for eurolandenes vedkommende også at give nogle mere kontante råd. Det vi kan, når det kommer til at skabe job og gøre det attraktivt at investere, det kommer ikke via finanspolitikken. Det kommer via mere håndgribelige fordele ved at være tilstede i Europa gennem et attraktivt indre marked, en fantastisk infrastruktur – og at den digitale infrastruktur bliver udbygget."
Alvorlige kommissærer
Når du kigger tilbage på, hvordan stemningen var for et år siden blandt dine kolleger i Kommissionen og så hvordan den er i dag – hvordan synes du så, at det har forandret sig?
"For et år siden havde vi lige haft en sommer, hvor virkelig mange mennesker flygtede ud af især Syrien og kom til Europa fra mange forskellige retninger. Der var ikke orden på registreringen af dem, der kom til, i Grækenland og de første lande. Det havde været en meget dramatisk sommer. Og en række af de ting, der er gennemført gennem det sidste år – Tyrkiet-aftalen og det nye forslag om, hvad vi skal sætte i stedet for Dublinforordningen var der ikke. Derfor er der nu – et år efter den her meget dramatiske sommer – en meget mere fokuseret, arbejdsom og alvorlig stemning med et virkelig nøgternt blik på problemerne, men også med et klart blik på de mange ting, som Europa kan. Vi har noget at bygge på."
Kontrollen er genvundet?
"Nej, det tror jeg vil være for meget sagt at lave den overskrift. Men vi er et helt andet sted end for et år siden."
