Opdateret 10.13
EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker vil fordoble løbetiden på den europæiske investeringsfond EFSI. Han vil desuden smide flere penge ind som offentlig garanti.
Samtidig slår Juncker i sin årlige tale om EU's tilstand et slag for, at fondens effekt skal øges til i alt 500 mia. euro i 2020. Hidtil var målet 315 mia. kr. i 2018. Indtil videre er der skabt projekter for 116 mia. euro, siger Juncker. I 2022 skal fonden ifølge Junckers plan nå 630 mia. euro.
Juncker startede sin tale med et forslag om at give mere plads til vækst i forhold til de krav, der er i EU's stabilitets- og vækstpagt. Det er et ønske, som særligt EU's sydlige medlemsstater har talt for i årevis.
Læs hele talen her.
Stadig problemer for EU
Junckers tale kommer et år efter hans seneste, hvor han erkendte, at EU er i problemer. Det gælder stadig, erkender Juncker.
"EU er ikke i topform," tilføjer kommissionsformanden, der taler om et EU i "en eksistentiel krise".
Det skyldes dog bl.a. at EU's medlemslande ikke tager nok ansvar for det fælles projekt.
"Den europæiske union har fortsat ikke nok fællesskab i sig," sagde Juncker til Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Vil styrke indre marked og militært samarbejde
Juncker foreslår i sin tale desuden en styrkelse af EU's indre marked, hvor EU-Kommissionen senere onsdag fremlægger nye digitale copyrightregler og en storstilet telepakke.
Juncker ønsker 5G-teknologi udrullet i Europa i 2025 og gratis internet i de europæiske storbyers bykerner.
Dertil præsenterer Juncker et ønske om et fælles militært hovedkvarter i EU, der skal komplimentere NATO og en fælles europæisk forsvarsfond. Han taler også for fælles militære styrker. Danmark kan ikke deltage her pga. forsvarsforbeholdet.
Intet 'tag-selv-bord' for briterne
EU-Kommissionsformandens tale kommer forud for EU-topmødet fredag i Bratislava, hvor EU's ledere skal mødes uden Storbritannien for bl.a. at lægge en kurs for EU uden briterne. Selve brexit vil de 27 medlemslande dog behændigt forsøge at holde ude af dagsordenen, da briterne endnu ikke har aktivere udtrædelsesforhandlingerne officielt.
Her slår Juncker igen fast, at der ikke kan blive tale om et tag-selv-bord for Storbritannien i de kommende forhandlinger om den britiske udtræden af EU.
"Der bliver ingen a la carte adgang til det indre marked," slår Juncker fast. Han peger dermed på, at forudsætningen for adgangen til EU's indre marked er at acceptere EU's fire friheder, herunder arbejdskraftens fri bevægelighed.
EU-kommissionens formand lagde under sin tale vægt på, at EU's frihandelsaftale med Canada bør falde på plads.
"Det er det bedste frihandelsaftale nogensinde," siger Juncker. Han nævnte dog ikke elefanten i rummet - TTIP-frihandelsaftalen med USA - med et ord i sin tale. USA's chefforhandler Michael Froman er torsdag i Bruxelles for at tale om aftalen, som er under pres fra flere dele af Europa, særligt de tyske socialdemokrater er imod aftalen i de nuværende form.