Youtube, Soundcloud og Co. skal betale mere for at bruge musik på nettet, lyder det i EU-udspil, der kommer midt i forhandlinger om musiklicenser på nettet
Der skal flere penge til musikere som Mø, Rasmus Seebach og Medina og ikke mindst deres pladeselskaber, når deres musik bliver afspillet på Youtube, Soundcloud og Facebook. Sådan lyder det fra EU-Kommissionen i et udspil til et nyt copyrightdirektiv, der forventes offentliggjort onsdag.
EU-Kommissionen vilifølge det lækkede udspilhjælpe musikbranchen med at sørge for, at Youtube og Co. betaler pladeselskaber og kunstnere mere end i dag. Samtidig skal tjenesterne gøre mere mod brud på ophavsretten. Forslaget bliver vedtaget på EU-Kommissionens møde i dag tirsdag i Strasbourg.
Mister indtægter
Musikerne og pladeselskaber mener, at de i dag mister store indtægter, når musik er frit tilgængelig på f.eks. Youtube, uden rettighedshaverne bliver betalt tilstrækkeligt.
“Det er et kæmpe problem fordi kunstnerne og dem, der skaber musikken, går glip af de penge. Det skaber en fuldstændig ulige konkurrence overfor de tjenester, som faktisk skal betale,” siger Anders Lassen, adm. direktør i Koda, der repræsenterer op mod 40.000 danske musikere.
Streamingtjenester som Spotify, Tidal og Apple Music betalte sidste år ca. 13,2 mia. kr. om året til rettighedshavere, mens audiovisuelle tjenester som Youtube og Soundcloud spyttede 4,2 mia. kr. i rettighedshavernes kasse ifølge Financial Times. Youtube har dog langt flere brugere – op mod en milliard i alt – end f.eks. de knap 50 millioner som har et abonnement hos streamingtjenesten Spotify.
Streaming vokser i Danmark
De seneste tal fra IFPI, der repræsenterer en række af de store danske musikselskaber, viser, at streaming udgjorde 323 mio. kr. ud af den samlede omsætning på 453 mio. kr. hos de danske musikselskaber i 2015. IFPI ønsker ligesom Koda, at der fra politisk hold bliver sat ind mod videotjenesternes indhold af ophavsretsomfattet materiale på nettet.
“Det er ikke holdbart, at streamingtjenester som aktivt udbyder musik ikke er lige for loven. Det skaber nogle ulige vilkår i markedet, som hæmmer investeringsviljen,” lød det tidligere i år fra Sony-direktør Henrik Daldorph som bestyrelsesformand for IFPI, i en pressemeddelelse.
Størstedelen af musikselskaberne har allerede i dag licensaftaler med Youtube. Sony Music, Universal Music og Warner Music skal dog netop nu til at genforhandle vilkår og priser.
Skal fjerne ulovligt indhold
Med de nuværende regler er videosider som Youtube ikke ansvarlige for ulovligt materiale, hvis de fjerner det hurtigt når, de bliver gjort opmærksom på det eksistens.
Her ønsker EU-Kommissionen, at gå længere for at sikre, at musik ikke er tilgængeligt på nettet uden tilladelse fra rettighedshaverne. Selve forslaget er dog upræcist ift. hvor stort et ansvar, Youtube får. Den Google-ejede videotjeneste bruger i forvejen et “content ID”-program, der kan identificere materiale omfattet af ophavsret.
Med det nye udspil vil videotjenesterne være forpligtede til at opnå en licensaftale med rettighedshavere af musik, hvis videotjenesterne promoverer eller kuraterer indholdet ved f.eks. at lave playlister eller lignende med ulovligt indhold. Koda mener ikke, forslaget går langt nok.
Google afviser sammenligningen
Google, der ejer Youtube, har ikke ønsket at kommentere udspillet fra EU-Kommissionen, men har tidligere argumenteret for, at der er forskel på reklamefinansierede og abonnementbaserede tjenester.
“Det er som at sammenligne, hvad taxachauffører tjener på at køre ture, med hvad de tjener på at vise annoncer i deres taxaer,” skrev Youtubes chef for musikpartnerskaber, Christophe Muller, i The Guardian tidligere i år.
Forbrugerorganisation: Forkert værktøj
Den europæiske forbrugerorganisation BEUC mener, at EU-Kommissionen bruger det forkerte værktøj.
"Hvorvidt Youtube bør betale mere til rettighedshavere for indhold lagt på deres platform er et kommercielt spørgsmål. Vi er bekymrede for, at de foreslåede nye regler vil have betydning for, hvordan forbrugere skaber og deler musik og videoer, der indeholder materiale, som er omfattet af ophavsretten. Vi frygter, at forbrugernes hjemmevideoer fremover vil blive fjernet fra platformene," siger Agustin Reyna, leder af BEUC's digitale afdeling.
Forslaget skal nu forhandles med EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet. Forslagene om musikindustriens vilkår på audiovisuelle tjenester er blot en del af et større kompleks af ny copyrightregulering, der forventes præsenteret onsdag.