Jean-Claude Junckers tale om EU's tilstand i 2016 vil ikke gå over i historien som et oratorisk mesterværk eller en indholdsmæssig bombe. Hvor Juncker i 2015 holdt en stærkt politisk tale med et forsvar for europæiske værdier og EU-Kommissionens kurs i flygtningepolitikken, så brugte han i år langt mere af sin taletid på at forsøge at komme kritikerne i møde.
Læs hele talen her.
Solidaritet kan ikke påtvinges, sagde Juncker med henvisning til den udbredte modstand i særligt Østeuropa mod de flygtningekvoter, som EU-Kommissionen ser som en del af løsningen på EU's flygtningekrise.
Det er nye toner. Samtidig roste Juncker Polen, som EU-Kommissionen ellers har en større fejde med pga. den påståede mangel på retsstatsprincipper ved en række ændringer af landets forfatningsdomstol. Polen er "en stor nation", lød det fra Juncker.
Jean-Claude Juncker er fra Luxembourg og den lille europæiske stat har i årevis - bl.a. med Juncker som premierminister - efterstræbt større europæiske integration. I dagens tale lagde Juncker vægt på, at EU aldrig bliver en "enhedsstat". Generelt indehold talen langt færre stikpiller til politiske modstandere end tidligere år.
Ingen europæisk enhedsstat
Jean-Claude Juncker forsøger grundlæggende at mane historien om, at han ønsker en stor føderal EU-stat, til jorden. Men med forslaget om et fælles europæisk militærhovedkvarter, en militærfond og fælles europæiske styrker risikerer Juncker at få smæk for netop at forsøge at trække landene tættere sammen.
Kort fortalt vil Junckers fokus det kommende år - som igen er afgørende for EU's kurs særligt med kig frem mod næste års valg i Frankrig og Tyskland - være vækst, arbejdspladser og sikkerhed. Juncker talte positivt om CETA, frihandelsaftalen med Canada, som de europæiske lande nu skal godkende, men nævnte ikke den amerikansk-europæiske handelsaftale TTIP med et ord. Kort sagt må TTIP siges at være i problemer - og en endelig aftale landes formentlig ikke under præsident Barack Obamas tid i Det Hvide Hus.
Junckers tale indvarsler en række konkrete forslag. Nye digitale copyrightregler, en telepakke, et europæisk ESTA-system (for indrejser i EU), som man kender fra USA, en fordobling af EFSI-fonden og lovning om et nyt roaming-forslag for telefoni for EU-borgere i andre EU-lande næste uge. De mange forslag var på forhånd ventet og lækket til pressen. Derfor ligger djævlen snarere i detaljen i Junckers udmeldinger.
Det mest interessante i Junckers tale
Det mest interessante i Junckers tale er nok i virkeligheden hans tidlig replik om, at rigide budgetregler ikke må stå i vejen for økonomisk udvikling. Her række Juncker igen en olivengren ud - denne gang til de sydeuropæiske lande, der længe har brokket sig over den stramme fortolkning af regler i EU's stabilitets- og vækstpagt, der forbyder offentlige underskud på mere end 3 pct. af BNP. En opblødning ved f.eks. at åbne for, at offentlige investeringer som en del af EU's strategiske investeringsfond EFSI bliver undtaget fra reglerne eller at lade investeringer i uddannelse være undtaget, vil være upopulær i Berlin, men skabe glæde i Rom.
Dertil kommer spørgsmålet om brexit. Briterne har slået et hul i bunden af skibet, men vandet fosser ikke ind, konstaterede Juncker, der igen understregede, at briterne ikke skal forvente at få nogen tjenester fra Bruxelles. Briterne skal leve op til princippet om fri bevægelighed, hvis frugterne af det indre marked skal tilfalde dem, lød det fra Juncker. Et princip, der indtil videre er stor enighed om i Bruxelles og blandt EU's 27 resterende medlemslande.
Brexit er ikke begyndelsen til enden - eller er det?
Brexit er ikke begyndelsen på enden for EU, tror og håber Juncker. Marine Le Pen, Geert Wilders, tyske AfD og en række af de andre højrefløjspolitikere, der er kommet til fadet i de europæiske lande, tror og håber det modsatte.
Hvis Juncker forsøgte at sætte scenen for fredagens uformelle EU-topmøde i Bratislava, hvor Lars Løkke Rasmussen og de andre europæiske statsledere mødes uden Storbritannien for at diskutere fremtiden, så lykkedes det ikke. Formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk har tænkt sig at lægge langt mere fokus på sikkerhed og migration end på økonomien.
Tusks linjehandler om at tage kontrollen tilbage, hvor Junckers fortsat handler om, at medlemslandene skal tage mere fælles ansvar for det europæiske projekt.
Det kommende år vil byde på nye europæiske magtkampe - denne gang mellem medlemslandene i Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen, hvor kursen for Europa skal lægges i spændet mellem idéen om det fælleseuropæiske og de nationale hensyn og krav om suverænitet.
Velkommen til endnu et afgørende år for EU, lød det grundlæggende fra Juncker.
Læs hele talen her.
Solidaritet kan ikke påtvinges, sagde Juncker med henvisning til den udbredte modstand i særligt Østeuropa mod de flygtningekvoter, som EU-Kommissionen ser som en del af løsningen på EU's flygtningekrise.
Det er nye toner. Samtidig roste Juncker Polen, som EU-Kommissionen ellers har en større fejde med pga. den påståede mangel på retsstatsprincipper ved en række ændringer af landets forfatningsdomstol. Polen er "en stor nation", lød det fra Juncker.
Jean-Claude Juncker er fra Luxembourg og den lille europæiske stat har i årevis - bl.a. med Juncker som premierminister - efterstræbt større europæiske integration. I dagens tale lagde Juncker vægt på, at EU aldrig bliver en "enhedsstat". Generelt indehold talen langt færre stikpiller til politiske modstandere end tidligere år.
Ingen europæisk enhedsstat
Jean-Claude Juncker forsøger grundlæggende at mane historien om, at han ønsker en stor føderal EU-stat, til jorden. Men med forslaget om et fælles europæisk militærhovedkvarter, en militærfond og fælles europæiske styrker risikerer Juncker at få smæk for netop at forsøge at trække landene tættere sammen.
Kort fortalt vil Junckers fokus det kommende år - som igen er afgørende for EU's kurs særligt med kig frem mod næste års valg i Frankrig og Tyskland - være vækst, arbejdspladser og sikkerhed. Juncker talte positivt om CETA, frihandelsaftalen med Canada, som de europæiske lande nu skal godkende, men nævnte ikke den amerikansk-europæiske handelsaftale TTIP med et ord. Kort sagt må TTIP siges at være i problemer - og en endelig aftale landes formentlig ikke under præsident Barack Obamas tid i Det Hvide Hus.
Junckers tale indvarsler en række konkrete forslag. Nye digitale copyrightregler, en telepakke, et europæisk ESTA-system (for indrejser i EU), som man kender fra USA, en fordobling af EFSI-fonden og lovning om et nyt roaming-forslag for telefoni for EU-borgere i andre EU-lande næste uge. De mange forslag var på forhånd ventet og lækket til pressen. Derfor ligger djævlen snarere i detaljen i Junckers udmeldinger.
Det mest interessante i Junckers tale
Det mest interessante i Junckers tale er nok i virkeligheden hans tidlig replik om, at rigide budgetregler ikke må stå i vejen for økonomisk udvikling. Her række Juncker igen en olivengren ud - denne gang til de sydeuropæiske lande, der længe har brokket sig over den stramme fortolkning af regler i EU's stabilitets- og vækstpagt, der forbyder offentlige underskud på mere end 3 pct. af BNP. En opblødning ved f.eks. at åbne for, at offentlige investeringer som en del af EU's strategiske investeringsfond EFSI bliver undtaget fra reglerne eller at lade investeringer i uddannelse være undtaget, vil være upopulær i Berlin, men skabe glæde i Rom.
Dertil kommer spørgsmålet om brexit. Briterne har slået et hul i bunden af skibet, men vandet fosser ikke ind, konstaterede Juncker, der igen understregede, at briterne ikke skal forvente at få nogen tjenester fra Bruxelles. Briterne skal leve op til princippet om fri bevægelighed, hvis frugterne af det indre marked skal tilfalde dem, lød det fra Juncker. Et princip, der indtil videre er stor enighed om i Bruxelles og blandt EU's 27 resterende medlemslande.
Brexit er ikke begyndelsen til enden - eller er det?
Brexit er ikke begyndelsen på enden for EU, tror og håber Juncker. Marine Le Pen, Geert Wilders, tyske AfD og en række af de andre højrefløjspolitikere, der er kommet til fadet i de europæiske lande, tror og håber det modsatte.
Hvis Juncker forsøgte at sætte scenen for fredagens uformelle EU-topmøde i Bratislava, hvor Lars Løkke Rasmussen og de andre europæiske statsledere mødes uden Storbritannien for at diskutere fremtiden, så lykkedes det ikke. Formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk har tænkt sig at lægge langt mere fokus på sikkerhed og migration end på økonomien.
Tusks linjehandler om at tage kontrollen tilbage, hvor Junckers fortsat handler om, at medlemslandene skal tage mere fælles ansvar for det europæiske projekt.
Det kommende år vil byde på nye europæiske magtkampe - denne gang mellem medlemslandene i Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen, hvor kursen for Europa skal lægges i spændet mellem idéen om det fælleseuropæiske og de nationale hensyn og krav om suverænitet.
Velkommen til endnu et afgørende år for EU, lød det grundlæggende fra Juncker.
