Det tager nu så lang tid for virksomhederne at få behandlet ansøgninger om at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, at det risikerer at koste ordrer, konkurrenceevne og vækst. Sådan lyder advarslen fra Rambøll Danmark og en lang række organisationer, efter at nye tal viser en voldsom stigning i sagsbehandlingstiderne.
Skal danske virksomheder have specialister hertil fra lande uden for EU's grænser, tager det op til 126 dage før arbejdstilladelserne er færdigbehandlet af myndighederne. Den lange behandlingstid risikerer at koste ordrer, advarer rådgivningsvirksomheden Rambøll.
“Hvis behandlingstiden tager 126 dage, vil det stort set være ligegyldigt at gå efter ordren,” siger Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark, der har 61 nationaliteter ansat i Danmark og som ofte bruger højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.
“Vi skal da ikke sætte en prop i, at det kan lade sig gøre at få højtkvalificeret arbejdskraft til Danmark
Claus Jensen, formand, Dansk Metal
“Der er simpelthen ikke nok uddannede inden for de påkrævede fag til at løse de opgaver, vi skal. Vi har sagt nej til projekter, fordi vi ikke mener, vi ville kunne skaffe den efterspurgte arbejdskraft hurtigt nok,” siger Ib Enevoldsen.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der behandler arbejdstilladelser for virksomheder. Siri har et servicemål for sagsbehandling på arbejdstilladelser for udenlandsk arbejdskraft på 30 dage. En opgørelse fra Siri viser dog, at behandlingstiden er væsentlig højere.
I 2019 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle erhvervsordninger på 33 dage, i 2020 steg den til 56 dage, og i første kvartal 2021 steg den til 85 dage. Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af sager er faldet fra 8775 i 2019 til 6970 i 2020.
En af de mest brugte ordninger, når der skal hentes kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, er beløbsordningen. Her var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i første kvartal 2021 på 126 dage.
“Hvis Danmark ikke har styr på det administrative system, så dummer vi os, og vi taber i konkurrencen mod andre lande,” siger Ib Enevoldsen.
En af de mest populære ordninger for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark er beløbsordningen. Her varsagsbehandlingstideni første kvartal 2021 på 126 dage. I 2017 var nettobidraget fra personer som tager ophold i Danmark via beløbsordningen i alt 2,5 mia. kr., svarende til knap 300.000 kr. pr. person.
Siri erkender, der er en ophobning af sager. Det skyldes ifølge Siri situationen omkring corona. Forklaringen er, at det i en periode sidste år ikke var muligt at få optaget biometri i Siri's borgercentre. En anden forklaring er, at Siri i 2020 skærpede sagsbehandlingen, hvilket indebar længere sagsbehandlingstid.
“Samlet har det ført til en betydelig ophobning af sager i løbet af 2020, hvilket har gjort at sagsbehandlingstiderne aktuelt er længere,” skriver Siri.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Metal og DI er utilfredse med de lange sagsbehandlingstider.
“Det her dur simpelthen ikke. Det kan ikke nytte noget, at danske virksomheder må flytte produktion til udlandet, fordi de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft ind i landet. En løsning er at uddanne flere i Danmark, men vi skal da ikke sætte en prop i, at det kan lade sig gøre at få højtkvalificeret arbejdskraft til Danmark,” siger Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
I DA advarer adm. direktør Jacob Holbraad om, at den lange sagsbehandlingstid kan få store konsekvenser.
“Hvis vi ikke har arbejdskraft til rådighed i Danmark, og vi samtidig har svært ved at hente udenlandsk arbejdskraft, så er konsekvensen, at vi får mindre produktion og mindre vækst, og vi risikerer, at virksomhederne i sidste ende flytter ud af landet,” siger Holbraad, der vil have regeringen på banen, så sagsbehandlingstiden bliver nedbragt.
“Virksomhederne skal ikke kæmpe med sådan noget offentligt bureaukrati i forhold til få arbejdskraft ind i landet,” siger Jacob Holbraad.
Steen Nielsen, vicedirektør i DI, påpeger, at beløbsordningen bruges til at hente eksperter ind, der måske allerede er ansat i firmaet i et andet land.
“Det er klart, hvis det tager flere måneder, at få det til at falde på plads, så vælger man ikke at hente arbejdskraften til Danmark. I stedet får virksomheden datterselskabet i et andet land til at klare opgaven, og det betyder tab af velstand,” siger Steen Nielsen.