ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Valgguru: Trumps chance for sejr er fordoblet til 29 pct

For to uger siden havde Donald Trump kun 12 pct. chance for at slå Hillary Clinton ved præsidentvalget i USA 8. november.

Nu er hans chance mere end fordoblet til 29 pct.

Politik
Hillary Clintons føring er i frit fald: Kun 2,9 point foran Trump
Sådan lyder vurderingen fra en af USA's mest kendte og præcise valgstatistikere, Nate Silver, der analyserer tal for hjemmesiden fivethirtyeight.com.

Trump er ikke længere chanceløs

"Efter fivethirtyeight.com’s meningsmålingsbaserede model er Trump stadig 'underdog', men ikke længere chanceløs," siger Johnny Bo Jakobsen, chefanalytiker i Nordea og USA-ekspert.

Der bliver normalt lyttet meget til Nate Silver, der i 2008-valget spåede det rigtige udfald i 48 stater - og ramte alle 50 stater korrekt i 2012-valget.

Penge
Valuta: Der søges ly mod Trump i sikre havne - dollar svækkes
Så status i dag er altså, at Hillary Clinton fortsat er favorit til at indtage Det Hvide Hus. Men der er ingen tvivl om, at Donald Trump har momentum i meningsmålingerne lige nu og æder sig kraftigt ind på Hillary Clinton.

Føring skrumpet fra 7 til 2 procentpoint

For bare to uger side var Hillary Clinton foran med 7 procentpoint i det store snit af meningsmålinger. Nu er hendes føring skrumpet til bare 2,2 procentpoint. I går viste en enkelt meningsmåling endda et flertal til Trump.

Og det betyder også, at de tidligere sikre stater for Hillary Clinton er blevet mere usikre.

Politik
Analyse: Hillary presset trods anklager mod Trump om russiske sex-fælder
Kampen kan blive endnu mere snæver, for Clinton er ramt af FBI's nye beslutning om at grave videre i den tidligere udenrigsministers email-sag, hvor mange fortrolige mails - stik mod reglerne - blev sendt fra Clintons private server.

FBI-bombe kan skade mere

"Hvis FBI's undersøgelser af Clinton's emails påvirker vælgernes beslutninger, så er det langt fra sikkert, at det allerede afspejler sig fuldt ud i meningsmålingerne," siger Johnny Bo Jakobsen.

Han forklarer, at Trump allerede før FBI's melding var begyndt at hale ind på Clinton. Men det skete primært ved at vælgere, der ikke allerede havde besluttet sig, valgte Trump. Clinton stod derimod stille i målingerne.

Politik
Trump fører over Clinton i ny meningsmåling
FBI-bomben har derimod potentialet til at give et dyk til Clintons opbakning, og så bliver afstanden mindre.

Trumps kraftigt forbedrede chancer for at levere det vilde præsident-comeback får nu aktiemarkederne til at ryste på hånden.

S&P på laveste niveau i fire måneder

Det ledende amerikanske aktieindeks S&P 500 dalede i går ned til det laveste niveau i fire måneder.

Når Clinton alligevel stadig er klar favorit til at tage sejren, skyldes det valgsystemet, hvor vinderen i hver stat tager alle valgmænd. Der skal 270 valgmænd til at levere sejren, og Hillary Clinton er nogenlunde sikker på 259 af dem.

Dermed skal Trump vinde samtlige ni svingstater for at kunne sætte sig i det ovale kontor fra næste år.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis