ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Valuta: Der søges ly mod Trump i sikre havne - dollar svækkes

Den amerikanske dollar ligger svækket onsdag morgen for anden dag i træk mod "sikker havn"-valutaer, som yen og schweizerfranc primært drevet af bekymring for en mulig sejr til Trump ved præsidentvalget i USA.

En meningsmåling tirsdag om udfaldet af præsidentvalget i USA i næste uge foretaget af ABC og Washington Post viser en føring til Donald Trump over Hillary Clinton med 46 pct. mod 45 pct. Det skaber en vis usikkerhed.

En dollar koster onsdag morgen 103,71 yen mod 104,59 dollar ved dansk lukketid tirsdag. Før weekenden skulle der 104,74 yen til det samme. Der skal 0,9730 schweizerfranc til at købe en dollar onsdag morgen mod 0,9791 schweizerfranc tirsdag aften ved dansk lukketid. Før weekenden gik der 0,9881 schweizerfranc på en dollar.

Der skal 1,1072 dollar til at købe en euro onsdag morgen mod 1,1042 dollar tirsdag aften.

Senere på dagen efter dansk lukketid kommer der nyt fra den amerikanske centralbank, og præsidentvalget i USA lurer også i horisonten. De seneste meningsmåling, der viser føring til Trump, skaber usikkerhed.

Der er ingen, der venter en amerikansk renteforhøjelse efter onsdagens møde, men 68 pct. venter ifølge Bloomberg en forhøjelse på centralbankens sidste møde i år - til december. Et lille fald fra 72 pct. for en uge siden.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis