I en historisk uhørt omgang mudderkastning, opsigtsvækkende medieanklager om russiske sexfælder og en afsluttende valgkamp totalt blottet for substans, fortoner udsigten til en komfortabel sejr til Hillary Clinton ved præsidentvalget 8. november sig.
Målingerne fra Real Clear Politics betragtes som de mest troværdige. Deres tal kan både fortolkes som en uhyre snæver føring til demokraternes Hillary Clinton over Donald Trump, den republikanske modkandidat. Men også som at den forhenværende førstedame får en stensikker sejr.
Clintons forspring i et gennemsnit af de nationale målinger er nemlig skrumpet ind til kun 2,2 procentpoint, mens hun samtidigt fortsat fører tårnhøjt i optællingen af de valgmænd, der er den afgørende faktor i præsidentvalget på tirsdag.
Fokus på Trump
I en valgkamp, hvor det eneste sikre er, at det er fuldstændigt åbent, hvilken skandale morgendagen bringer, koncentrerer den etablerede presse som New York Times og Washington Post sig om nye anklager om storstilet skatteunddragelse fra Donald Trump.
Angiveligt har han trukket andre menneskers formuetab fra på sine egne selvangivelser. Trumps egne advokater indikerer, at hvis det kommer til en skattesag, kan det blive svært at forsvare disse fradrag. Under hele valgkampen er Trump blevet angrebet for ikke at lægge sine selvangivelser frem.
Derimod holder de nævnte aviser sig fra de sensationssager, som netmedier som Slate og Mother Jones offentliggør.
Det handler om, at Rusland angiveligt i fem år har brugt, støttet og kultiveret Donald Trump, så han som en anden muldvarp under Den Kolde Krig har undermineret USA's og den vestlige verdens politiske system. Hvilket ifølge magasinet Mother Jones kun har været muligt, fordi Trump blev lokket i en såkaldt "honeytrap", en sexfælde, i Moskva. Angiveligt eksisterer der hos FBI en rapport om sagen.
Det mere kendte netmedie Slate skriver, at Donald Trump i årevis har anvendt en særlig server til kontakt med Alfa Bank i Moskva, men uden at konkretisere, hvad indholdet af de tusindvis af mails handlede om.
Både Alfa Bank og Trump nægter pure, at de har været i forbindelse, men beskyldninger om Donald Trumps nære forbindelse til Rusland er et af demokraternes trumfkort i valgkampen.
Opgør i FBI
På den demokratiske side fortsætter historierne om FBI-direktør James Comeys oplysning om, at man undersøger over 300.000 mails på en computer, tilhørende en af Hillary Clintons nære medarbejdere.
Hovedsporet i artiklerne er imidlertid ikke om Hillary Clinton har begået noget ulovligt, men om de interne opgør i FBI og Justitsministeriet. Mange højtplacerede embedsmænd kritiserer FBI's James Comey for at gå ud med oplysninger uden substans om igangværende undersøgelser, når Comey for en måned siden ikke ville oplyse noget om undersøgelser af Trumps russiske forbindelser.
Trump er tilbage i kampen
Bundlinjen i valgkampen er, at Donald Trump er tilbage i valgkampen.
I et gennemsnit af alle målinger har Hillary Clinton nu kun et forspring på 2,2 procentpoint. Hun får, målt i perioden mellem 22. oktober og 31. oktober 45,3 pct. af stemmerne mod 43,1 pct. til Donald Trump.
De seks målinger, offentliggjort tirsdag 1. november, gør kravet om Det Hvide Hus endnu tættere.
Donald Trump vinder i to af dem, med ét procentpoint i en måling fra ABC/Washington Post og med fire procentpoint i Los Angeles Times. Clinton vinder snævert i tre målinger og i Rasmussens Reports-målingen er Trump og Clinton lige.
Højspændt drama?
Betyder det udsigt til et højspændt drama natten til onsdag dansk tid, når amerikanerne stemmer i næste uge? Nej, ikke hvis man som Real Clear Politics oversætter målingerne i de enkelte stater til hvem der vinder de valgmænd, der er bestemmende for præsidentvalget.
Nøgletallet er 270 valgmænd. Når de er hjemme, er sejren i hus. Målt på hvilke stater, der er stensikre demokratiske eller sandsynlige demokratiske, så har Hillary Clinton 263 valgmænd bag sig og mangler altså kun syv. Bare én enkelt sejr blandt svingstaterne er nok til også at sikre præsidentposten.
Omvendt kan Donald Trump kun være sikker eller næsten sikker på 164 valgmænd, mens 111 hører hjemme i svingstaterne.
Kampen er derfor intensiveret i bl.a. Arizona, Florida og Ohio, hvor meningsmålingerne er uhyre tætte med forskelle på maksimalt 1,3 procentpoint. Hillary Clinton fører kun i Ohio, men her de 11 valgmænd også nom til at sikre sejren. Hvis altså ikke nogen af de ”sikre” stater glider af hende af hænde.
Pesos gør valgkamp følsom
Aktierne falder tirsdag som en konsekvens af den fornyede spænding om det amerikanske valg.
Men det mest følsomme markedsbarometer i den amerikanske valgkamp, der i storbanken Citi er blevet beskrevet som ”selve definitionen på sindssyge”, er kursen på mexicanske pesos overfor dollar.
På grund af Donald Trumps valgløfter om høje importafgifter på varer fra Mexico – og fra Kina - falder pesos når Trump går frem i meningsmålingerne. Tirsdag faldt pesos fra 18,79 til 19 overfor dollar. For mindre end en uge siden var den under 18,5.
Målingerne fra Real Clear Politics betragtes som de mest troværdige. Deres tal kan både fortolkes som en uhyre snæver føring til demokraternes Hillary Clinton over Donald Trump, den republikanske modkandidat. Men også som at den forhenværende førstedame får en stensikker sejr.
Clintons forspring i et gennemsnit af de nationale målinger er nemlig skrumpet ind til kun 2,2 procentpoint, mens hun samtidigt fortsat fører tårnhøjt i optællingen af de valgmænd, der er den afgørende faktor i præsidentvalget på tirsdag.
Fokus på Trump
I en valgkamp, hvor det eneste sikre er, at det er fuldstændigt åbent, hvilken skandale morgendagen bringer, koncentrerer den etablerede presse som New York Times og Washington Post sig om nye anklager om storstilet skatteunddragelse fra Donald Trump.
Angiveligt har han trukket andre menneskers formuetab fra på sine egne selvangivelser. Trumps egne advokater indikerer, at hvis det kommer til en skattesag, kan det blive svært at forsvare disse fradrag. Under hele valgkampen er Trump blevet angrebet for ikke at lægge sine selvangivelser frem.
Derimod holder de nævnte aviser sig fra de sensationssager, som netmedier som Slate og Mother Jones offentliggør.
Det handler om, at Rusland angiveligt i fem år har brugt, støttet og kultiveret Donald Trump, så han som en anden muldvarp under Den Kolde Krig har undermineret USA's og den vestlige verdens politiske system. Hvilket ifølge magasinet Mother Jones kun har været muligt, fordi Trump blev lokket i en såkaldt "honeytrap", en sexfælde, i Moskva. Angiveligt eksisterer der hos FBI en rapport om sagen.
Det mere kendte netmedie Slate skriver, at Donald Trump i årevis har anvendt en særlig server til kontakt med Alfa Bank i Moskva, men uden at konkretisere, hvad indholdet af de tusindvis af mails handlede om.
Både Alfa Bank og Trump nægter pure, at de har været i forbindelse, men beskyldninger om Donald Trumps nære forbindelse til Rusland er et af demokraternes trumfkort i valgkampen.
Opgør i FBI
På den demokratiske side fortsætter historierne om FBI-direktør James Comeys oplysning om, at man undersøger over 300.000 mails på en computer, tilhørende en af Hillary Clintons nære medarbejdere.
Hovedsporet i artiklerne er imidlertid ikke om Hillary Clinton har begået noget ulovligt, men om de interne opgør i FBI og Justitsministeriet. Mange højtplacerede embedsmænd kritiserer FBI's James Comey for at gå ud med oplysninger uden substans om igangværende undersøgelser, når Comey for en måned siden ikke ville oplyse noget om undersøgelser af Trumps russiske forbindelser.
Trump er tilbage i kampen
Bundlinjen i valgkampen er, at Donald Trump er tilbage i valgkampen.
I et gennemsnit af alle målinger har Hillary Clinton nu kun et forspring på 2,2 procentpoint. Hun får, målt i perioden mellem 22. oktober og 31. oktober 45,3 pct. af stemmerne mod 43,1 pct. til Donald Trump.
De seks målinger, offentliggjort tirsdag 1. november, gør kravet om Det Hvide Hus endnu tættere.
Donald Trump vinder i to af dem, med ét procentpoint i en måling fra ABC/Washington Post og med fire procentpoint i Los Angeles Times. Clinton vinder snævert i tre målinger og i Rasmussens Reports-målingen er Trump og Clinton lige.
Højspændt drama?
Betyder det udsigt til et højspændt drama natten til onsdag dansk tid, når amerikanerne stemmer i næste uge? Nej, ikke hvis man som Real Clear Politics oversætter målingerne i de enkelte stater til hvem der vinder de valgmænd, der er bestemmende for præsidentvalget.
Nøgletallet er 270 valgmænd. Når de er hjemme, er sejren i hus. Målt på hvilke stater, der er stensikre demokratiske eller sandsynlige demokratiske, så har Hillary Clinton 263 valgmænd bag sig og mangler altså kun syv. Bare én enkelt sejr blandt svingstaterne er nok til også at sikre præsidentposten.
Omvendt kan Donald Trump kun være sikker eller næsten sikker på 164 valgmænd, mens 111 hører hjemme i svingstaterne.
Kampen er derfor intensiveret i bl.a. Arizona, Florida og Ohio, hvor meningsmålingerne er uhyre tætte med forskelle på maksimalt 1,3 procentpoint. Hillary Clinton fører kun i Ohio, men her de 11 valgmænd også nom til at sikre sejren. Hvis altså ikke nogen af de ”sikre” stater glider af hende af hænde.
Pesos gør valgkamp følsom
Aktierne falder tirsdag som en konsekvens af den fornyede spænding om det amerikanske valg.
Men det mest følsomme markedsbarometer i den amerikanske valgkamp, der i storbanken Citi er blevet beskrevet som ”selve definitionen på sindssyge”, er kursen på mexicanske pesos overfor dollar.
På grund af Donald Trumps valgløfter om høje importafgifter på varer fra Mexico – og fra Kina - falder pesos når Trump går frem i meningsmålingerne. Tirsdag faldt pesos fra 18,79 til 19 overfor dollar. For mindre end en uge siden var den under 18,5.
