Selvom der er forskel på, hvor grove sager om ulovlige aktionærlån er, så bør det være et opmærksomhedspunkt, når myndighederne holder øje med, om de mange milliarder, der udbetales i coronahjælp, bruges rigtigt.
BDO
Sådan lyder det fra flere partier, efter at Børsen har opgjort, at der blandt modtagere af første omgang af lønkompensation er 85 virksomheder, der har anmærkninger om ulovlige aktionærlån i deres seneste regnskab.
“Det er jo at tage penge uberettiget ud af virksomheden. Og hvis man så bagefter kommer med hatten i hånden og vil have støtte i de her ordninger, er der selvfølgelig en diskrepans. Men spørgsmålet er, hvordan man får det hegnet ind,” siger erhvervsordfører Hans Chr. Skibby (DF).
Og erhvervsminister Simon Kollerup (S) forsikrer i et skriftligt svar, at Erhvervsstyrelsen, der står for at udbetale støtten, har “løbende fokus” på aktionærlån.
“Lønkompensationen skal holde hånden under danske arbejdspladser, og ordningen dækker og beskytter lønmodtagerne, som jo er uden skyld i et eventuelt ulovligt lån fra virksomheden til ejeren. Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at slå fast, at virksomhederne stadig skal overholde gældende lovgivning, og myndighederne kontrollerer og følger naturligvis op på, at reglerne overholdes,” udtaler han.
Erhvervsordfører Mona Juul (K) mener, at det er “logisk” at se nærmere på de virksomheder, der har fået anmærkninger for ulovlige aktionærlån.
“For det første er det ulovligt. Og det kan være et tegn på, at der er nogle ting, der ikke er, som de skal være,” siger Mona Juul.
“Det kan være et tegn på, at der er nogle ting, der ikke er, som de skal være
Mona Juul (K)
Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen (V), er tilhænger af, at myndighederne samkører oplysninger og anvender en risikobaseret tilgang til kontrol.
“Hvilke parametre der slår ud, tror jeg at Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen er bedre til at vurdere, end jeg er,” siger han.
