ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Trumps triple-sejr åbner for skattedyk og exit til Obamas sundhedspakke

Obamas store sundhedsflagskib til borgerne, Obamacare, bliver et af de allerførste ofre næste år i kølvandet på Trumps tredobbelte sejr, hvor han ud over præsidentposten og fået flertal i begge kamre i kongressen.

Politik
Republikanerne tager choksejr i Senatet - og vinder hele kongressen
Men derudover er vejen også banet for store og formentlig ufinansierede skattelettelser, og Trump får også fri bane til at udnævne en ny dommer i Højesteret efter afdøde Antonin Scalia, der kan tippe dommerbalancen i republikanernes favør i en hel generation.

"Det er slut med Obamacare i den form, vi kender den i dag, og måske forsvinder den helt. Republikanerne har forsøgt at tilbagerulle reformen gang på gang, hvor Obama så bare har nedlagt veto. Nu kommer der en præsident, der ikke vil nedlægge veto," siger Anders Agner Pedersen, redaktør på kongressen.com og specialist i amerikansk politik.

Republikanerne tager mindst 52 pladser i Senatet - og muligvis 53, for New Hampshire er ikke på plads endnu.

Særlig smutvej i Senatet

Dermed er der republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Ganske vist kræver det 60 republikanere i Senatet at forhindre, at Demokraterne kan bruge den såkaldte filibuster-taktik til at udskyde eller blokere lovforslag.

Politik
Liveblog: Amerikanerne valgte Donald Trump som ny præsident
Men der er nogle særlige procedurer i Senatet, der går under betegnelsen 'budget reconciliation', hvor Senatet kan vedtage lovgivning omkring indtægts- eller rettighedsændringer med bare 51 stemmer.

Det var den metode, tidligere præsident George W. Bush brugte til sine store skattelettelser i 2001 og 2003, og det var også den metode, præsident Obama selv brugte til at skubbe Obamacare igennem Senatet i 2010.

Rendyrket katastrofe for demokraterne


Med andre ord: Valget er en rendyrket katastrofe for demokraterne. Og det bliver værre endnu, for de har ikke udsigt til at kunne vinde Senatet tilbage igen ved midtvejsvalget i 2018. Her er 33 sæder i spil - men der sidder i forvejen demokrater på de 25 af dem.

Politik
Erhvervslivet frygter handelskrig fra Trump
Nu kan demokraterne kun håbe på, at stemningen i den republikanske lejr er så splittet og belastet efter en historisk beskidt valgkamp, at nogle af de republikanske senatorer vil spænde ben for Trumps projekt.

Realistisk? Det må tiden vise. Men der er masser af blødende sår, der skal sættes plastre på.

Udtørre sumpen i Washington

Trump svor i sin valgkamp, at han vil "udtørre sumpen" af Washingtons elite, og han har direkte kaldt Paul Ryan, republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, for en "svag og ineffektiv leder".

Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, har helt undladt at støtte Trump i valgkampen, og nogle har slet ikke villet stemme på Trump.

Generelt
Analyse: Donald Trump sætter hele verden i alarmberedskab
For eksempel har Lindsey Graham, republikansk senator fra South Carolina, tweetet, at han har stemt for en uafhængig kandidat til præsidentvalget.

Og også senatorerne Jeff Flake fra Arizona og Ben Sasse fra Nebraska har sendt svadaer afsted mod Trump under valgkampen.

Samling på vej?

Men der er muligvis samling på vej.

"Nu har vi et land, vi skal lede. Den nyvalgte præsident Trump og den nye kongres står overfor mange udfordringer. Vi har krige at vinde, trusler at håndtere og en stagnerende økonomi, som skal genoplives. I den grad, jeg kan hjælpe Trump, vil jeg gøre det," siger Lindsey Graham i et tweet.

Opinion
Børsen mener: Donald Trump er symbolet på problemet
Politisk er de republikanske senatorer splittede i forhold til Trumps varsler om toldmure overfor Kina og Mexico og om rigtige mure på grænsen til Mexico.

På den anden side har præsidenten ganske store beføjelser selv til at lave toldmure uden om kongressen, men det er ikke ligefrem noget, der giver plusgrader på samarbejds-termometeret overfor senatorerne..

De republikanske senatorer har kørt deres eget løb i valgkampen uden at koble sig op på Trump.

"Mens oraklerne havde travlt med at skrive vores nekrologer, var vi travlt optaget af at lave en strategi, som kunne få os til at blomstre - helt uafhængigt at, hvad der skete i præsidentvalgkampen. De republikanske senatorer talte til vælgerne, som hvis de var på valg til sherif. Hvert budskab var meget målrettet og lokalt," siger Ward Baker, chef for National Republican Senatorial Committee, til Bloomberg.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis