Den sorte svane er landet.
På finansmarkederne var en sejr til republikanske Donald Trump på forhånd udpeget som en sort svane, den type uforudsete begivenheder, der ryster markederne.
Men den sensationelle udvikling i USA's præsidentvalg kan også beskrives som en sort boks, påklistret en stribe flammerøde advarselstegn. Nu skal den øvrige verden finde ud af, hvad der er inden i den sorte boks, der hedder Donald Trump, og om advarslerne realiseres.
I alle verdens hovedstæder er man nu i alarmberedskab, fordi konsekvenserne af USA's præsidentvalg er skræmmende ukendte.
Ingen kan forudskikke, hvordan en mand, der aldrig tidligere har indtaget en folkevalgt post, vil reagere, når han sætter sig i verdens mest indflydelsesrige politiske post. Iagttagere med rolige nerver har under hele valgkampen hæftet sig ved, at det amerikanske system med checks and balances, de tre aktører, der trods alt begrænser præsidentens magt, også vil iføre Donald Trump en politisk spændetrøje.
Men netop på den udenrigs- og handelspolitiske område er en stor del af magten placeret i Det Hvide Hus.
Risiko for recession
Derfor er styret i Beijing er meget bevidste om, at Donald Trump kalder kineserne valuta-manipulatorer. I valgkampen er et af hans mere præcise løfter til sine vælgere, at han vil pålægge import af varer fra Kina en importtold på 45 pct. Sker det, vil det stort set vil stoppe Kinas eksport til USA og derfor også i vidt omfang udradere Kinas økonomiske vækst.
De globale implikationer kan der på dette tidspunkt kun gisnes om, men faren for en global recession er uden overdrivelse overhængende. Kinas svar bliver sandsynligvis at sælge ud af landets enorme beholdning af amerikanske statsobligationer.
Det vil indebære store kursfald og stigende renter, og altså bidrage til recessionen, uanset om Federal Reserve eksempelvis måtte genoptage QE, obligationsopkøb, i et nyt forsøg som efter Lehman-sammenbruddet at redde økonomien.
I Mexico City er bekymringen over Trump-sejren af tilsvarende størrelse. Foruden den i nogen grad symbolske, men uendeligt kostbare, mur langs grænsen mellem USA og Mexico, så har Trump også lovet at pålægge mexicanske importvarer høj told.
Inflations-import
Ligesom med Kina for at skaffe hundredetusinder af de tabte produktionsjob tilbage til USA. Men det vil svare til en storstilet inflations-import, alene af den grund, at de amerikansk-producere varer vil være langt dyrere end de udenlandske. Derfor falder den menige amerikaners købekraft.
Globale handelsaftaler, der i forvejen var synkende, er sendt mod havets bund. Donald Trump har under hele kampagnen tordnet mod TPP, frihandelsaftalen mellem USA og elleve andre Stillehavslande, der er underskrevet, men ikke ratificeret. Højst sandsynligt sker det aldrig.
På den ultrakorte bane er man glade for det i Danske Slagterier, fordi den ville give USA en fortrinsstilling på det store japanske svinekødsmarked, men spørgsmålet er om ikke det blegner i sammenhæng med voksende global protektionisme.
For også TTIP, frihandelsaftalen mellem USA og EU, præsenteret som afgørende vækstmotor i begge verdensdele, kan betragtes som endelig afgået ved døden under præsident Donald Trump.
NAFTA, frihandelsaftalen mellem USA, Mexico og Canada, er også i fare. ”Den værste aftale nogensinde” har Trump konstant tordnet. Han vil have den genforhandlet, ellers bliver en opsagt. Hvorvidt det er i præsidentens lod selv at bestemme det er uklart. Måske skal det stemmes igennem i Kongressen, der synes at få republikansk flertal, måske skal det indbringes for Højesteret.
I Europa afventer regeringscheferne nu om Donald Trump snart udsteder den lovede invitation til et NATO-topmøde. Han vil her fortælle dem, at de skal betale en større del af regningen for at egen sikkerhed. Kun ganske få af NATO-landene opfylder det fælles løfte om at bruge 2 pct. af bnp på forsvaret, men nu skal piben ifølge Trump have en anden lyd.
Ellers udsteder USA ikke flere sikkerheds-garantier. Hvorvidt det vil være et brud på den såkaldte musketer-ed i NATO, forpligtigelsen til hjælp overfor angreb på ét land, står tilbage at opklare, men både i Europa og i Sydkorea og Japan synes krav om større forsvarsbudgetter at være på vej, hvis man skal modstå trusler fra Rusland, Nordkorea og Kina.
På finansmarkederne var en sejr til republikanske Donald Trump på forhånd udpeget som en sort svane, den type uforudsete begivenheder, der ryster markederne.
Men den sensationelle udvikling i USA's præsidentvalg kan også beskrives som en sort boks, påklistret en stribe flammerøde advarselstegn. Nu skal den øvrige verden finde ud af, hvad der er inden i den sorte boks, der hedder Donald Trump, og om advarslerne realiseres.
I alle verdens hovedstæder er man nu i alarmberedskab, fordi konsekvenserne af USA's præsidentvalg er skræmmende ukendte.
Ingen kan forudskikke, hvordan en mand, der aldrig tidligere har indtaget en folkevalgt post, vil reagere, når han sætter sig i verdens mest indflydelsesrige politiske post. Iagttagere med rolige nerver har under hele valgkampen hæftet sig ved, at det amerikanske system med checks and balances, de tre aktører, der trods alt begrænser præsidentens magt, også vil iføre Donald Trump en politisk spændetrøje.
Men netop på den udenrigs- og handelspolitiske område er en stor del af magten placeret i Det Hvide Hus.
Risiko for recession
Derfor er styret i Beijing er meget bevidste om, at Donald Trump kalder kineserne valuta-manipulatorer. I valgkampen er et af hans mere præcise løfter til sine vælgere, at han vil pålægge import af varer fra Kina en importtold på 45 pct. Sker det, vil det stort set vil stoppe Kinas eksport til USA og derfor også i vidt omfang udradere Kinas økonomiske vækst.
De globale implikationer kan der på dette tidspunkt kun gisnes om, men faren for en global recession er uden overdrivelse overhængende. Kinas svar bliver sandsynligvis at sælge ud af landets enorme beholdning af amerikanske statsobligationer.
Det vil indebære store kursfald og stigende renter, og altså bidrage til recessionen, uanset om Federal Reserve eksempelvis måtte genoptage QE, obligationsopkøb, i et nyt forsøg som efter Lehman-sammenbruddet at redde økonomien.
I Mexico City er bekymringen over Trump-sejren af tilsvarende størrelse. Foruden den i nogen grad symbolske, men uendeligt kostbare, mur langs grænsen mellem USA og Mexico, så har Trump også lovet at pålægge mexicanske importvarer høj told.
Inflations-import
Ligesom med Kina for at skaffe hundredetusinder af de tabte produktionsjob tilbage til USA. Men det vil svare til en storstilet inflations-import, alene af den grund, at de amerikansk-producere varer vil være langt dyrere end de udenlandske. Derfor falder den menige amerikaners købekraft.
Globale handelsaftaler, der i forvejen var synkende, er sendt mod havets bund. Donald Trump har under hele kampagnen tordnet mod TPP, frihandelsaftalen mellem USA og elleve andre Stillehavslande, der er underskrevet, men ikke ratificeret. Højst sandsynligt sker det aldrig.
På den ultrakorte bane er man glade for det i Danske Slagterier, fordi den ville give USA en fortrinsstilling på det store japanske svinekødsmarked, men spørgsmålet er om ikke det blegner i sammenhæng med voksende global protektionisme.
For også TTIP, frihandelsaftalen mellem USA og EU, præsenteret som afgørende vækstmotor i begge verdensdele, kan betragtes som endelig afgået ved døden under præsident Donald Trump.
NAFTA, frihandelsaftalen mellem USA, Mexico og Canada, er også i fare. ”Den værste aftale nogensinde” har Trump konstant tordnet. Han vil have den genforhandlet, ellers bliver en opsagt. Hvorvidt det er i præsidentens lod selv at bestemme det er uklart. Måske skal det stemmes igennem i Kongressen, der synes at få republikansk flertal, måske skal det indbringes for Højesteret.
I Europa afventer regeringscheferne nu om Donald Trump snart udsteder den lovede invitation til et NATO-topmøde. Han vil her fortælle dem, at de skal betale en større del af regningen for at egen sikkerhed. Kun ganske få af NATO-landene opfylder det fælles løfte om at bruge 2 pct. af bnp på forsvaret, men nu skal piben ifølge Trump have en anden lyd.
Ellers udsteder USA ikke flere sikkerheds-garantier. Hvorvidt det vil være et brud på den såkaldte musketer-ed i NATO, forpligtigelsen til hjælp overfor angreb på ét land, står tilbage at opklare, men både i Europa og i Sydkorea og Japan synes krav om større forsvarsbudgetter at være på vej, hvis man skal modstå trusler fra Rusland, Nordkorea og Kina.
