Det bliver en hårfin balance mellem økonomiske- og sundhedsmæssige hensyn for de politiske partier at beslutte sig for, hvilke erhverv der skal have lov til at åbne igen i den næste genåbningsfase, som skal sparkes i gang fra næste uge.
Det slår en økonomisk ekspertgruppe, der er nedsat af Finansministeriet, fast op til de politiske forhandlinger om fase to af genåbningen af Danmark.
Ekspertgruppen består af de to tidligere overvismænd Torben M. Andersen og Michael Svarer samt økonomiprofessor Phillip Schröder.
Rapporten, de har udarbejdet op til de politiske forhandlinger, viser nemlig, at der er den største beskæftigelseseffekt og samfundsøkonomiske gevinst at hente ved at genåbne restauranter, caféer, storcentre og skolerne fra 6. til 10. klasse. Udfordringen er dog, at de selvsamme genåbninger også giver den største risiko for øget smittespredning.
peso
“Det er hele dilemmaet i det her,” siger Torben M. Andersen, formand for ekspertgruppen.
“Hvis man tager hensyn til, at noget arbejde kan ske hjemmefra, så bliver det lidt tydeligere, at supermarkeder, restauranter, caféer og indkøbscentre står tilbage som dem med højeste økonomiske effekt,” fortsætter han.
Omvendt kan man se i jeres rapport, at f.eks. fitnesscentre samt barer og værtshuse ikke giver særligt meget beskæftigelse, men det giver en relativt høj smitterisiko. Mens det er svært at sige, hvad man skal åbne, er det så nemmere at sige, hvad man i hvert fald ikke skal åbne nu?
Hvis man tænker i rækkefølger for genåbning, spiller det her ind
“
“Til syvende og sidst er det jo en politisk beslutning, men hvis man tænker i rækkefølger for genåbning, spiller det her ind.”
Det tyder på, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil genåbne de brancher, der giver mest økonomisk værdi, idet hun onsdag, kort efter ekspertgruppens rapport var blevet offentliggjort, sagde, at regeringen ønsker, at man “genåbner hele detailhandlen – herunder storcentre – at restauranter og caféer kan begynde at åbne igen, og at de store skolebørn får mulighed for at få mere af deres hverdag tilbage, også selvom der måske ikke bliver tale om en fuld skolegang.”
Onsdag kom Statens Serum Institut også med nye modelberegninger for, hvordan yderligere genåbning påvirker smittespredningen i Danmark ud fra 11 scenarier.
Et af scenarierne viser, at man kan åbne detailhandel, herunder storcentre, professionel idræt uden tilskuere, ind- og udlån på biblioteker, åbning af flere kritiske offentlige arbejdspladser som eksempelvis Arbejdstilsynet og Forsvaret samt zoologiske- og botaniske haver, uden at det belaster intensivpladserne på de danske hospitaler.
økonomer sidder med i ekspertgruppen om samfundsøkonomiske gevinster ved genåbning af forskellige brancher
Det forudsætter dog, at man stadig holder fysisk afstand. Derudover er der stadig en risiko for en anden bølge med coronavirus, slår instituttet fast.
Torben M. Andersen hæfter sig også ved, at “der er et råderum til at tillade noget mere kontakt og mere aktivitet,” og derfor kan politikerne tillade sig at kigge på en genåbning af f.eks. storcentre og restauranter, hvor den økonomiske gevinst er størst.
“Når der er mulighed for at åbne noget mere, så kan man lidt enkelt sagt se på, hvad man får af samfundsøkonomiske gevinster ved en given forøgelse af smittetrykket. Der er nogle ting, som har større samfundsøkonomisk tyngde, som dermed kan komme i søgelyset,” siger han.
Han påpeger dog, at “hvis man lukker helt op for restauranterne, så er det ca. halvdelen af deres problemer i dag, som forsvinder,” fordi de også er afhængige af f.eks. turister, som ikke kommer til Danmark, ligesom mange danskere formentlig stadig vil afholde sig fra at gå på restaurant.
Torben M. Andersen påpeger, at ekspertgruppen for eksempel har kigget mod Sverige, hvor en mindre restriktiv nedlukning alligevel har ramt restaurationsbranchen.
”Vi har sammenlignet med Sverige, hvor der ikke er taget helt så drastiske tiltag som i Danmark, men der er alligevel sket et fald i omsætning på restauranterne.”
Hvis man nu åbner restauranterne fra næste uge, men det er med afstand mellem bordene eller udelukkende med udeservering, så er den økonomiske effekt vel også mindre?
”Ja, det er vigtigt at slå fast. Hvis man kun giver restauranterne mulighed for at genåbne med udeservering eller med afstand mellem bordene, så er det klart, at så kan de ikke åbne på fuld kapacitet,” siger Torben M. Andersen.
Samtidig understreger Torben M. Andersen, at der er ”argumenter for at anvende et forsigtighedsprincip” i forhold til den næste genåbning. Årsagen er, at ekspertgruppens rapport slår fast, at man skal undgå en såkaldt stop-go-strategi, hvor det kan blive nødvendigt at gennedlukke dele af samfundet, fordi smittespredningen af coronavirussen er blevet for stor.
”Ved en for hastig proces kan smittespredningen komme ud af kontrol, og det kan blive nødvendigt at tilbagerulle genåbningerne. En sådan stop-go politik vil have store omkostninger også samfundsøkonomisk. Den vil også bidrage til øget usikkerhed med yderligere negative samfundsøkonomiske effekter til følge,” står der i rapporten fra ekspertgruppen.
Torben M. Andersen understreger også, at selv efter en fuld genåbning vil dansk økonomi ikke komme tilbage på niveau fra før coronaens udbrud, fordi Danmark er et eksportorienteret land.
”En stor klump af økonomien, som ikke er i servicesektoren – f.eks. fremstilling, industri, landbrug og andre eksportorienterede erhverv - er ikke med her. Udfordringen for dem er, at de ikke er så direkte påvirket af de danske tiltag om nedlukning, men de er påvirket af rejser og rigtig meget påvirket af, hvad der sker i andre lande,” siger Torben M. Andersen.
