Med en advarsel om at gøre vejen til 2030-målet unødigt dyr, fortalte finansminister Nicolai Wammen torsdag i Berlingske, at regeringen vil arbejde med en såkaldt “hockeystav” for at nå de aftalte 70 pct. CO2-reduktion.
Hockeystaven går ud på, at man, i stedet for gradvist at sænke CO2-udledningen lineært år for år, arbejder med en mindre CO2-reduktion i de første år for dernæst at accelerere reduktionen i slutningen af årtiet.
“Der vil være en række opgaver ift. forskning, udvikling og ny viden, som gør, at det giver mening, at vi ser det som en hockeystav, hvor vi i slutningen i perioden frem mod 2030 vil have nogle bedre håndtag til at komme i mål på en klog og også set i økonomisk perspektiv bedre måde,” siger Nicolai Wammen.
Men spørger man politikernes egen økonomiske klimarådgiver i Klimarådet, er hockeystaven dog ikke så klog, som finansministeren giver udtryk for.
“Jeg tænker, at det kan blive ret dyrt. 70 pct. i 2030 er et meget ambitiøst mål, og det kræver, at alle dele af samfundet bidrager, og at vi kommer videre med omstillingen nu, så vi kan få lavet et ryk på den korte bane,” siger formand Peter Møllgaard, der også er dekan ved Maastricht University.
Sagen er, at man ved at arbejde med hockeystaven også satser mere på, at løsningerne skal komme udefra gennem teknologiudvikling. Og det er langt fra sikkert, at det kan løse så stor en del af opgaven som håbet. Samtidig påpeger Peter Møllgaard, at teknologien skal udvikles meget hurtigt, hvis den reelt skal nå at kunne bidrage til 2030-målet.
“Hvis vi står i 2028 og må indse, at vi ikke står til at nå målet alligevel, skal vi jo til at lave mere desperate og dyre handlinger,” siger Klimarådets formand og uddyber:
“Som de siger i USA: Hope is not a strategy. Det her med at håbe på, der kommer løsninger dumpende i slutningen af årtiet, er ikke en god strategi. Omvendt findes der allerede gode tiltag inden for både transport og landbrug, som vi kan sætte i gang”.
Økonomiprofessor og tidl. overvismand Peter Birch Sørensen ser også flere argumenter imod end for at arbejde med hockeystaven.
“Det ene er, at vi med en hockeystav samlet set kommer til at udlede mere CO2 frem mod 2030,” siger han og tilføjer:
“Det her med at håbe på, der kommer løsninger dumpende i slutningen af årtiet, er ikke en god strategi
Peter Møllgaard, Klimarådet
“Hvis vi bruger hockeystaven og udskyder for meget, kan det også svække troværdigheden omkring 70-procentmålet. Det kan blive tolket sådan, at målet måske alligevel ikke ligger så fast endda, og hvis den tvivl breder sig, svækker det også de private investorers incitament til at investere i omstillingen.”
De Radikale, SF og Enhedslisten bakker alle op om de to økonomers udlægning, men Nicolai Wammen afviser.
“Vi er i fuld gang med at løse opgaven. Men vi tillader os også at sige, at ny viden og teknologi er et af virkemidlerne til at nå i mål,” siger han.
Anerkender du, at I risikerer at stå i 2029 og ikke have den teknologi, I havde håbet, og dermed kan komme til at træffe nogle meget abrupte beslutninger, der kan gøre det dyrere?
“Nej, jeg mener tværtimod, at det at vi har en strategi, hvor vi går på to ben, hvor vi dels træffer en række vigtige beslutninger allerede nu, samtidig med at vi investerer i ny viden og teknologi, er den rigtige måde – både når det gælder klima og at komme i mål på ansvarlig økonomisk vis.”
Hverken støttepartier eller økonomer betvivler, at der skal investeres i ny teknologi. I Klimarådets model arbejdes der f.eks. også med, at 10 ud af de 70 pct. reduktion i 2030 skal nås ad den vej. Men Peter Møllgaard mener ikke umiddelbart, det er sandsynligt at satse på en større andel.
“Klimaloven indeholder et princip om, at Danmark skal være foregangsland, og det indbefatter også, at man skal rykke tidligt,” siger han.
