Watergate-skandalen, der sendte præsident Nixon ud af Det Hvide Hus i 1974, var den største politiske skandale i amerikansk historie. Indtil nu.
Men Watergate 'blegner' i forhold til det, som foregår lige nu med den amerikanske præsident Donald Trump ved roret.
Så hård er meldingen fra den tidligere amerikanske spionchef James Clapper overfor en gruppe australske journalister i hovedstaden Canberra.
"Jeg levede i Watergate-tiden. Jeg var i aktiv tjeneste i US Air Force som ung officer. Det var en skræmmende tid. Men jeg er nødt til at sige, at når du sammenligner, så blegner Watergate i mine øjne med det, vi er konfronteret med nu," lød det fra James Clapper.
Efterretningschef under valgkampen
Han var direktør for den nationale efterretningstjeneste fra 2010 og helt frem til januar - og stoppede altså først, da den omdiskuterede præsidentvalgkamp mellem Trump og Clinton sidste år var overstået.
Dermed kan James Clapper sidde med vigtige, fortrolige informationer om, hvad der reelt ser ud til at være sket i valgkampen, som FBI efterforsker lige nu.
Den markante melding fra en insider i efterretningstjenesten kommer på et skidt tidspunkt for Trump.
FBI-boss skal grilles i morgen
I morgen skal den fyrede FBI-chef James Comey nemlig grilles i en høring om Donald Trumps angivelige forsøg på at stoppe FBI's efterforskning af mistanken om en uhellig alliance mellem Donald Trumps valgkampagne og Rusland.
Mistanken går på, at topfolk i Trump-valgkampagnen har lovet indrømmelser til russerne, mens russerne til gengæld har hacket demokraterne og stukket en kæp i hjulet på Hillary Clintons valgkamp ved blandt andet at lække Clinton-emails.
Ifølge et lækket memo fra den daværende FBI-boss Comey opfordrede Trump på et møde i februar til, at Comey skulle lægge et låg på efterforskningen af en sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, der var blevet taget i at lyve om sine russiske forbindelser.
Men i maj bad James Comey i stedet om flere penge og tilladelse til at udvide efterforskningen, og kort tid efter blev FBI-bossen så fyret af Trump.
I morgen skal han vidne i en kongreshøring og fortælle sin version af sagen.