ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Iskold skulder fra Merkel til Trump: Vi kan ikke længere regne med jer

Europa kan ikke længere regne med USA som en stærk og stabil partner.

Så kontant er meldingen nu fra den tyske kansler Angela Merkel efter det politiske G7-topmøde i italienske Taormina med den amerikanske præsident Donald Trump. Det skriver Financial Times.

Politik
Analyse: Trump går i flæsket på BMW og Mercedes
"De tider, hvor vi kunne regne fuldt ud med andre er til en vis grad ovre, som jeg har oplevet det i de sidste par dage. Vi europæere må virkelig tage vores skæbne i vores egne hænder," sagde Angela Merkel ved et politisk møde i München i går, skriver Financial Times.

Dermed er der for alvor kommet en stor sprække ned gennem Atlanterhavet, som ikke var der under den forrige amerikanske præsident, Barack Obama.

Ved topmødet i Taormina, hvor der ud over Merkel og Trump også var regeringschefer og præsidenter fra Italien, Frankrig, Canada, Japan og Storbritannien EU's politiske ledere, var der masser af kulde at spore - blandt andet om Paris-aftalen om klimaforandringer.

Generelt
Trump kvæler håb om eksport for 27 mia
Trump nægtede at sige, om holder fast i den amerikanske støtte til Paris-aftalen, som Obama forpligtede sig til.

Angela Merkel kaldte samtalerne "meget utilfredsstillende". Trump har skrevet på Twitter, at han vil tage stilling til det i næste uge.

Men der var også et mere direkte opgør mellem Trump og Merkel. Den amerikanske præsident klagede nemlig over, at Tyskland eksporterer så mange biler til USA, at det giver et massivt overskud på handelsbalancen i Tysklands favør.

"Upassende," lød det fra Merkel om Trumps kritik. Der er dog nedsat en kommission, der skal analysere den tysk-amerikanske samhandel.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis