Den skal dække den forventede fremtidige indtjening i 2022-2030, værdien af de skind, der skulle have været solgt i 2021, men ikke blev det pga. corona, og den forventede restværdi af udstyr, stalde m.v. Erstatningen til den enkelte avler skal fastsættes af en erstatnings- og taksationskommission.
Nej. Politikerne har besluttet, at det skal være et gennemsnit af de seneste ti års priser fraregnet højeste og laveste værdi. For den enkelte avler skal prisen korrigeres for kvaliteten af skindene målt ud fra den enkelte farms opnåede priser i 2017-2019. En avler kan dog højst få en pris, der er 5 pct. over gennemsnittet.
Der er tale om et skøn over udgifterne, ikke en afsat ramme. Det vil sige, at beløbet i princippet både kan blive større og mindre, afhængigt af hvad taksationskommissionerne når frem til. Men da der f.eks. er loft over skindpriserne, er usikkerheden ved skønnet trods alt begrænset.
Avlere, der modtager erstatning, skal aflevere alt deres udstyr. Men der er ingen lov, der forhindrer dem i at bruge pengene fra erstatningen til at starte op igen fra bunden, når det igen bliver lovligt at avle mink. Aftalen indeholder også en mulighed for “dvale”, hvor minkavleren ikke får erstatning, men beholder sit udstyr og får dækket sine faste omkostninger, til det igen bliver lovligt at avle mink.
Ifølge den nuværende lov bliver minkavl tilladt igen næste år. Minkavlernes egen formand, Tage Pedersen, vurderer dog, at det er slut. Omvendt holder nogle avlere muligheden åben. Mens bl.a. SF, der er med i aftalen, helst ser den som et permanent farvel til erhvervet.
